Slukning af brande bliver eksportvare

Et lokalt gennembrud inden for slukning af brande og andre former for udrykninger bliver nu en eksportvare for Falck i Hillerød., skriver Frederiksborg Amts Avis

De såkaldte HSE'er eller Hurtige Sluknings Enheder har været i brug i Hillerød i omkring 10 år og har udviklet sig til at være lidt af en succes for det lokale beredskab.

I 88 procent af brandvæsenets indsatser i Hillerød i 2008 var det således nok at rykke ud med HSE'erne, der kun betjenes af to mand og derfor er både hurtigere og billigere at sætte i sving end beredskabets større slukningskøretøjer.

I denne uge er en delegation fra brandvæsenet i Rotterdam, Hollands næststørste by, på besøg i Nordsjælland for at tage ved lære af erfaringerne fra Hillerød, inden systemet eksporteres til byen i Nederlandene.

Udrykningsleder Brian Arendtsen fra Falck i Hillerød forventer, at man kommer til at se HSE'en indført flere andre steder i Danmark og udlandet fremover.

- Men det er nødvendigt med opbakning fra kommunens side fra dag et, hvis systemet skal indføres. Hillerød Kommune har en stor aktie i den her succes, og det kræver mod at tage den rigtige beslutning frem for at gøre, som der står i lærebøgerne, mener han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik