Slingrekurs giver flere biler i København

Færre biler, flere cykler. Sådan lyder den officielle målsætning for København, men i praksis træffer politikerne i hovedstaden ofte beslutninger, der har stik modsatte effekt, skriver Politiken fredag.

Et nyt parkeringshus ved havnen og et boligkompleks i Valby
vil begge medføre flere biler i byen, påpeger kritiske borgere,
som beskylder de lokale politikere for at være alt for
rundhåndede med dispensationer fra de gældende regler.
På Valbygårdsvej i Valby har kommunen givet dispensation til
at opføre en femetages beboelsesejendom på en grund, hvor der
hidtil har ligget en villa - også selv om der ikke er plads til
at etablere det krævede antal parkeringspladser på grunden.
Dermed medfører byggeriet flere biler i en gade, der i
forvejen er tæt pakket og fungerer som skolevej for hundredvis
af skolebørn og huser en udflytterbørnehave.
»Det virker nærmest, som om man kan trække en dispensation i
automaten«, siger cand.jur. Birgit Philip til Politiken. Hun er
formand for Valby Grundejerforening og sidder i bestyrelsen for
Fællesforeningen for de københavnske grundejerforeninger.
»Vi oplever, at dispensationer er reglen frem for undtagelsen,
også selv om de åbenlyst medfører flere biler. Juridisk set er
det helt uholdbart, at man giver dispensationer med så rund
hånd«, siger hun til Politiken.
I en anden sag er et stort flertal i Borgerrepræsentationen
parat til at tillade en parkeringskælder i forbindelse med
opførelsen af Realdanias nye hovedsæde på den såkaldte
Bryghusgrund ved Københavns Havn. I et brev til bekymrede
borgere har teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) erkendt,
at p-kælderen i sig selv vil medføre ekstra biler i området.
»Vedrørende trafikken, kan det selvfølgelig ikke undgås, at
til- og frakørsel til et byggeri vil medføre trafik. (...) I
forhold til de 9.500 bilture i dag forventes der at blive ca.
700 ekstra bilture, som Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer
kan afvikles uden problemer«, skriver Klaus Bondam i brevet.
Argumentet om flere biler var ellers afgørende, da Klaus
Bondam sammen med et flertal i kommunen tidligere på året
nedlagde veto mod et parkeringshus under det nye skuespilhus,
der også ligger ud mod vandet, skriver Politiken. På sin egen
blog på nettet skrev Klaus Bondam:
»Det afgørende for mig og for den radikale gruppe er, at vi
ikke ønsker at træffe beslutninger, der kan være med til at øge
den udefra kommende biltrafik og dermed trængslen, luft- og
støjforureningen i indre by«.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik