Slåskamp på Rådhuspladsen: Mand stukket med kniv

En 25-årig norsk statsborger er blevet anholdt, efter at en diskussion udviklede sig til vold i København.

En mand blev natten til tirsdag stukket med kniv under en slåskamp på Rådhuspladsen i København.

En 25-årig nordmand er anholdt efter episoden, der fandt sted omkring klokken 03.40, lyder det fra central efterforskningsleder ved Københavns Politi Robert Jensen.

- De kommer op at toppes, da en diskussion udvikler sig. Hvad der er årsag til diskussionen, ved vi ikke, fortæller han.

Den 25-årige nordmand trækker en lille kniv under tumulten og stikker den anden mand, der formentlig er af østeuropæisk oprindelse, to til fire gange.

Knivofferet blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Han er uden for livsfare.

Politiet har sigtet den norske statsborger for kvalificeret vold, og han skal efter alt at dømme fremstilles i Dommervagten tirsdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik