Skytte brugte fugle som lokkemad i ulovlig fælde

En ulovlig rovfuglefælde på Svenstrup Gods er blevet beslaglagt af politiet. Skytten, der har opsat den, står til klækkelig bøde.

Mandag morgen besøger politiet Svenstrup Gods ledsaget af en biolog fra Dansk Ornitologisk Forening. Politiet har modtaget et tip om en ulovlig rovfuglefælde, og det tip skal vise sig at holde stik.

quote I det her tilfælde har skytten formentlig set sig gal på duehøgen, fordi den spiser de fasaner, han skulle sælge til betalende jægere.

Knud N. Flensted, biolog ved Dansk Ornitologisk Forening

- Sammen med politiet kunne jeg konstatere, at fælden var ulovlig, og da skytten blev tilkaldt, indrømmede han med det samme og blev så sigtet på stedet, siger Knud N. Flensted, biolog ved Dansk Ornitologisk Forening.

Rovfuglefælder har været ulovlige i årtier, så selvom de stadig dukker op, ses det sjældent. Midt- og Vestsjællands Politi, der beslaglagde fælden, har for eksempel ikke set en lignende sag i flere år. 

- Man kan godt sige, at det er et lille omfang, når vi kun ser dem engang imellem, men i og med at mange af dem står på private arealer, hvor ingen har lov til at gå, så frygter vi jo, at det kun er toppen af isbjerget, siger Knud N. Flensted. 

Den ulovlige rovfuglefælde som blev fundet på Svenstrup Gods søndag.
Den ulovlige rovfuglefælde som blev fundet på Svenstrup Gods søndag.
Foto: Knud N. Flensted

Knud N. Flensted påpeger overfor TV 2 Lorry, at fasanjagten starter i oktober, og at Svenstrup Gods også tilbyder fasanjagt til jægere. Han siger, at det højst sandsynligt er årsagen til rovfuglefælden.

- Formålet med at sætte sådan en fælde op, det er jo at slå rovfugle ihjel, herunder en af vores mest truede rovfuglearter herhjemme, nemlig duehøgen, Siger Knud N. Flensted.

Fasaner står nemlig højt på duehøgens yndlingsmenu og med en stor flok fritgående fasaner, der er sat ud klar til jagt, er der dækket op til en sand buffet. ​

- I det her tilfælde har skytten formentlig set sig gal på duehøgen, fordi den spiser de fasaner, han skulle sælge til betalende jægere, der kommer til jagt på Svenstrup Gods om en uges tid, Knud N. Flensted. 

Skytten, der hurtigt indrømmede forbrydelsen, står overfor en klækkelige bøde på mindst 15.000 kr. Hans arbejdsgiver, godsejeren Christian Wedel-Neergaard, ville ikke stille op til interview med TV 2 Lorry i dag, men han siger:

- Jeg er dybt chokeret, og glad for at politiet er gået ind i det. Jeg vil naturligvis gerne have afklaring i sagen, siger Christian Wedel-Neergaard. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik