Skyderi på Frederiksberg: 18-årig uden for livsfare

En 18-årig blev ramt af skud på Frederiksberg onsdag. Fire anholdte mænd er nu løsladt.

Det var en 18-årig mand, der onsdag blev skudt på restauranten Fontænen på Frederiksberg kort før klokken 20.00.

Han er torsdag formiddag uden for livsfare, men han er fortsat indlagt, skriver Ritzau..

Københavns Politi har onsdag aften anholdt fire personer på Assistens Kirkegård på Nørrebro, men de er alle blevet løsladt torsdag morgen, bekræfter den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Jesper Beuschel overfor Ritzau.

Selvom de er løsladte, er de stadig mistænkte.

Ifølge TV 2 Lorrys reporter på stedet har der været mindst 16 betjente på Assistens Kirkegården, hvor fire personer blev anholdt.

 
 
Foto: Kristoffer Lyduch - TV 2 Lorry

Gerningsmanden gik steg onsdag ud af en bil og gik over vejen, mens han affyrede skud mod en mand.

- En gerningsmand kommer ind på en café og skyder en person, der er på stedet, siger Jesper Beuschel til Ritzau.

Derefter gik han tilbage til den ventende bil, der kørte derfra mod Nørrebro. Her er den senere blevet fundet.

Der er torsdag eftermiddag ingen anholdte.

- Vi har gang i den brede efterforskning og arbejder med flere vinkler, siger Jesper Beuschel.

Flere vidner overværede episoden. De er enten allerede blevet afhørt eller skal tale med politiet i løbet af torsdag.

TV 2s reporter på stedet talte med et vidne, som sagde, at en maskeret mand med elefanthue affyrede de to skud på vej ud fra restauranten og hoppede derefter ind i en lyseblå bil, som holdt parkeret på Helgesvej.

Der kort før klokken 20 var syv politibiler, akutlægebil og ambulance på stedet.

 
 
Foto: Maja Grønholdt Jensen; TV 2 Lorry
 
 
Foto: Maja Grønholdt Jensen - TV 2 Lorry
 
 
Foto: Mommerman - Twitter

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik