Skybrud og torden kan ramme Midt- og Nordsjælland

TV 2 Vejret har udstedt et varsel gældende fra klokken 13 og frem til onsdag morgen klokken 8 om skybrud og torden.

Både DMI og TV 2 Vejret har lige nu udsendt et varsel om lokale skybrud og torden, der gælder hele Danmark.

Men pørger man meteorolog ved TV 2 Vejret, Peter Tannev, om han kan komme det lidt nærmere, hvor regnen skal stå ned i stænger lyder det:

- Det ser ud som om, at der midt eller sidst på eftermiddagen vil komme lokale byger i den centrale del af Midtsjælland fra Roskilde og Holbæk og op imod Hillerød og Helsingør, siger han.

Han påpeger dog, at lokale byger er forbundet med stor usikkerhed.

- Bygerne skal ikke rykke sig meget, før de i stedet eksempelvis rammer i Sydsverige, siger han.

Han forudser, at bygerne især vil præge området i eftermiddag.

- Så kommer der en pause i bygerne i aften, men så vender det nok tilbage i nat og i morgen tidlig. Men der bliver det nok en mere langvarende og irriterende regn, siger Peter Tannev.

Under alle omstændigheder er det nok en god idé at lukke vinduer og døre, anbefaler han.

Kraftige regn- og tordenbyger kan blive dannet i store dele af landet. Der er risiko for skybrud og generelt store mængder regn det kommende døgn.
Kraftige regn- og tordenbyger kan blive dannet i store dele af landet. Der er risiko for skybrud og generelt store mængder regn det kommende døgn.
Foto: TV 2 Vejret

Parkeret front holder byger ved lige

En front har bevæget sig ind over landet i løbet af natten, og den vil tirsdagen igennem ligge tværs hen over Danmark fra det nordvestlige Jylland til de sydøstlige egne, skriver TV 2 Vejret.

Det er især langs og omkring fronten, at der kan blive dannet mange byger ud på dagen, når temperaturen stiger.

Mange af bygerne opstår omkring middagstid, når det er blevet tilstrækkeligt varmt, og når de først er dannet, kan de trives helt frem til onsdag morgen. Blandt andet fordi vindene omkring fronten er med til at holde bygerne i gang.

Der kan således komme store mængder regn lokalt, og flere steder falder regnen så hurtigt, at der kan blive tale om skybrud med mere end 15 millimeter på en halv time.

Syv gode råd, der begrænser vandskader i dit hus:

  1. Luk vinduer og døre. Ved skybrud kan vandet komme ind af både tagvinduer, vinduer i facaden og især vinduer og døre i kælderen.
  2. Luk ventilationshuller i ydervæggene. Er der huller i ydervæggen, som er placeret tæt på terræn, bør du lukke dem - fx med en krydsfinerplade.
  3. Tjek afløb og tagrender. Undersøg om tagrenderne er fri for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
  4. Sikker opbevaring i kælderen. Beskidt kloakvand kan trænge ind i kælderen, så tingene skal helst stå på stålreoler, som kan desinficeres.
  5. Tjek terrænet ved dit hus. Falder terrænet ind mod huset, kan du grave mindre kanaler i terrænet og lede vandet væk fra huset og længere ud i terrænet.
  6. Brug sandsække. Du kan stoppe en del vand i at trænge ind i boligen ved at lægge sandsække eller plastiksække med jord på de utætte steder.
  7. Begræns opstigende kloakvand. Du kan få monteret højvandslukke og/eller sløjfe gulvafløb i kælderen.

Kilde: HOFOR


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik