Foto: TV 2 Lorry

Skybrud eller ej: farvel til det gode vejr

DMI varsler skybrud, det er dog endnu usikkert, hvor slemt det bliver i TV 2 Lorrys område. Men en ting står klart, det bliver vådt, rigtig vådt.

Det har været skønt, men alt, alt for kort. Endelig kiggede sommersolen forbi Danmark, men allerede i aften bliver den fortrængt af tung regnvejrsskyer. Måske endda skybrud.

- Den varme luft bliver skubbet væk af en koldfront og det bliver i hvert fald til kraftige regn- og tordenbyger, fortæller meteorolog hos DMI, Lars Henriksen.

Visse steder kan det også blive til skybrud, men endnu kan DMI ikke sige noget præcist.

- Det bliver på ingen måde så slemt som skybruddet i juli 2011. Men det vil give en god gang regn til haven i pæne mængder, endda, lyder meldingen fra Lars Henriksen.

Men der endnu et par solskinstimer tilbage. DMI forventer at det våde vejr til slå igennem sidst på aftenen, først på natten.