Skudoffer på svensk hospital er anholdt

En anholdt mand i Sverige vil blive sigtet i skudsagen fra Amerikavej. Yderligere to er anholdt.

En såret mand på et sygehus i Malmø er blevet anholdt, fordi han menes at have en rolle i skyderiet på Amerikavej.

Desuden er to andre mænd anholdt, oplyser vicepolitiinspektør Jens Møller, Københavns Politi.

Politiet vil tirsdag aften tale med manden, der er 26 år og kraftig af bygning.

Han svarer til det signalement, som vidner har givet af gerningsmanden til skyderiet på Amerikavej på Vesterbro i København tidligere tirsdag, hvor en 24-årig mand blev dræbt og en 51-årig ramt i skulderen.
- Han har en rolle i skyderiet, og han vil blive sigtet, siger Jens Møller, der dog ikke vil sige, om der er tale om gerningsmanden til drabet.
Den anholdte i Sverige kommer ligesom den dræbte og den anden sårede fra det pakistanske miljø.

Desuden er yderligere to personer anholdt, der også menes at have noget med skudepisoden at gøre.

Den ene, der har familiemæssig tilknytning til to af skudofrene, er sigtet i sagen, mens politiet arbejder på at klarlægge den andens rolle.
Politiet har endnu ikke et bud på motivet til skuddramaet på Amerikavej.

- Der kan være tale om et narkoopgør, uoverensstemmelser i kioskmiljøet eller et æresdrab. Vi holder alle muligheder åbne, siger Jens Møller til TV2 Nyhederne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik