00:23

Politiet er massivt tilstede på Thoravej.

Her ses et par bukser og en pistol. Du kan se flere billeder ved at klikke videre i galleriet. Foto: alarm112danmark.dk

Politiet er massivt tilstede på Thoravej. Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

1 af 5

Mand trak pistol: Politiet skød ham i hoften

Tidligt torsdag har en skudepisode fundet sted i Københavns Nordvestkvarter. En mand er kørt på sygehuset.

Torsdag morgen er politiet massivt tilstede på Thoravej i København. 

- Der har været skyderi. Vi fik anmeldelsen 06.26, oplyser Henrik Moll, vagthavende ved Københavns Politi til TV 2 Lorry. 

Henrik Moll oplyser, at han ikke kan fortælle mere og henviser istedet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som behandler sager, hvor politiet selv er impliceret. 

Læs også To knivstikkerier i København indenfor kort tid

Politi skød mand i benet

Christian Otto, der er specialkonsulent ved Den Uafhængige Politianklagemyndighed, forklarer, at skuddet kom fra politiet, som befandt sig i området tidligt torsdag klokken 06.42.

- Politiet råber en person an, som trækker en pistol. I den forbindelse bliver der affyret skud fra politiets side, som rammer ham, siger Christian Otto. Ifølge en pressemeddelse er manden ramt i hoften. 

Han oplyser endvidere, at det ikke er muligt at sige noget om, hvorfor politiet valgte at råbe manden an i første omgang.

Det er stadig uvist, hvilken tilstand, manden er i, da det er så kort tid siden, det er foregået, oplyser specialkonsulenten. 

- Han er ramt i benet og kørt på sygehuset, lyder meldingen. 

Kort før episoden fandt sted modtog Københavns Politi en anmeldelse om, at en person sad i en bil og sov. Men da politiet ankom til stedet, udviklede situationen sig, oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Som altid, når politiet bruger tjenestevåbnene, bliver skudepisoden nu undersøgt af DUP. Efterforskerne skal til bunds i, hvad der er gået forud for episoden.

Læs også Bandemedlemmer fængslet for afpresning af prostituerede

Et vidne fortæller til TV 2 Lorry, at halvdelen af gaden er spærret af. 

En pistol ligger på jorden sammen med et par bukser. To vidner forklarer til Ekstra Bladet, at de har hørt, at der er blevet affyret 3-5 skud.

Herefter har de hørt politiet råbe 'hvis du rører pistolen, så skyder vi'.

Kort tid efter ankom politiet i massiv stil til gerningsstedet. Der var også en ambulance og en lægebil til stede.

Læs også 21-årig dømt for bombeplaner mod København