Skuddrama i Valby: To mænd ramt af skud

To mænd blev sent torsdag aften ramt af skud, der blev affyret mod café i Valby.

Syv. Så mange skud blev der torsdag aften affyret mod to mænd på en café i Valby. Begge mænd blev ramt af skud, og de befinder sig nu på hospitalet.

Det oplyser Københavns Politi fredag morgen til TV 2 Lorry.

Politiet vil ikke oplyse noget om mændenes tilstand, andet end at ofrene 'ikke er afgået ved døden'. Politiet vil heller ikke oplyse, hvor mange skud de to mænd blev ramt af.

Mændene blev skudt gennem ruden til Café Morena på Valby Langgade 216. Flere andre personer befandt sig på caféen, da skuddene blev affyret, men ingen andre blev dog ramt af skud.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

- Der er blevet skudt udefra og ind igennem en glasrude. Der er affyret syv skud med et håndvåben, siger vagtchef Lars Westerweel til TV 2 Lorry.

Politiet har ikke anholdt nogen i sagen og har heller ikke umiddelbart nogen mistænkte. Derfor er motivet bag skyderiet også ukendt.

Politiet fik en anmeldelse om skyderiet omkring klokken 22.30.

Senere på aftenen blev der fundet en udbrændt bil i Rødovre, skriver Ekstra Bladet.

Politiet er tidlig fredag morgen stadig i gang med de tekniske undersøgelser på gerningsstedet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik