Mand dræbt i muligt jalousi-skyderi

Nordsjællands Politi er mandag formiddag rykket ud til en skudepisode i Helsinge.

Mandag formiddag har en mand skudt og dræbt en anden mand i Helsinge.

Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Her oplyser politiet samtidig, at den formodede gerningsmand er en 73-årig mand, som er i politiets varetægt.

Den 74-årige mand blev ramt i ryggen ved skyderiet, da en 73-årig mand affyrede skud mod offeret på offerets egen adresse.

Anmeldelsen om skyderi indløb klokken 09.06 mandag morgen, oplyser politiet, der har sikret gerningsvåbnet, som nu skal undersøges nærmere.

Det var den 73-årige gerningsmand, der selv kontaktede politiet efter skyderiet. Nordsjællands Politi "arbejder efter flere mulige motiver, herunder jalousi", skriver de.

Ved anholdelsen ønskede gerningsmanden ikke at udtale sig til politiet. Politiet vil dog forsøge at afhøre ham senere mandag.

Manden forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør i morgen, tirsdag, klokken 09.00.

Både teknikere og hunde er nu til stede på gerningsstedet, der er en større ejendom uden for Helsinge. Her arbejder både hunde og teknikere på at efterforske sagen, og politiet vil være til stede "et stykke tid endnu", skriver de.

Den 74-åriges pårørende er underrettet.

 
 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik