Bækgården i Albertslund, hvor en 21-årig lørdag aften blev skudt. Foto: alarm112danmark.dk

Skud i Hvidovre: Dét ved vi om de involverede

En mand er ramt i benet af skud sent torsdag aften. Politiet kan endnu ikke udtale sig om, hvorvidt episoden er banderelateret.

Sent torsdag aften omkring midnat fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om skyderier i Hvidovre. 

Det har tidligere forlydt at skudsavlen lød på Sognegårds Alle, men politikommisær Hans Tonnesen fortæller nu til TV 2 Lorry, at episoden finder sted på en parkeringsplads nær krydset ved Høvedstensvej og Hvidovrevej.

Læs også Mindst 11 skud affyret i Hvidovre - en mand er såret

Her affyrer to mørkklædte mænd en skudsalve mod et offer, der rammes i benet. 

- Det er min klare overbevisning, at vores offer er målet, fortæller Hans Tonnesen. 

Den ramte bringes til Hvidovre Akutmodtagelse. Han er i øjeblikket stabil og gennemgår operation. 

Gerningsmændene løber efter skudsalven mod Sognegårds Alle, hvor en tredje mand venter på dem i en mørk VW Touren, der kører i høj fart uden lys fra området af Biblioteksvej.

To mænd flygter ad Sognegårdsvej fra krydset mellem Hvidovrevej og Høvedstensvej. Foto: Google maps

Offeret er en 32-årig mand, der er kendt af politiet i forvejen. 

Politikommisæren vil dog på nuværende tidspunkt ikke kommentere på, hvorvidt der er tale om et banderelateret opgør, eller om skudepisoden har forbindelse til weekendens skyderier i Alberslund og Emdrup.

- Vi har fundet adskillelige patroner på gerningsstedet, og en bil er også ramt. Mere kan jeg ikke fortælle om det. Vores fund vil selvfølgelig blive indbragt til videre undersøgelser, siger han. 

Læs også Overblik: Hovedstadsområdet plages af skyderier

Der er netop oprettet en visitationszone i Københavns Nordvestkvarter. 

Hvorvidt politiet vil foretage yderligere tiltag for at komme skyderierne til livs er endnu uvist og op til ledelsen, siger Hans Tonnesen. 

Københavns Vestegns Politi hører meget gerne fra vidner i området. 

Læs også Politiet: Ny visitationszone i Københavns Nordvestkvarter

00:23

Se flere billeder på Localeyes.dk

Luk video