Skrot hober sig op på Køge Havn

Den globale finanskrise påvirker Stena Jern & Metal, som har store problemer med at afsætte metal­skrot på verdensmarkedet. Skrottet hober sig lige nu op på Køge Havn, skriver DAGBLADET Køge.

Store bunker af jern og metal bunker sig op på Køge Havn.
Det er sket i sådan et omfang, at Anders Skibdal, direktør for
Stena Jern & Metal, der har hovedsæde i Køge, nu har stoppet
tilførslen af metalskrot til Køge.

I stedet stakkes
metalaffaldet op på Stenas filialer rundt om på Sjælland og
andre dele af Danmark. I alt har Stena 27 filialer i
landet.

Årsagen til problemet er den verdensomspændende
finansielle krise.- Jeg kan ikke engang give et præcist billede
af, hvor mange tons metalaffald, der hober sig op, og hvor meget
afsætningen er forsinket, for vi har ikke set toppen af
isbjerget endnu i den globale krise.

De store smelteovne i
Europa lukker ned, for de har ikke afsætning på deres produkter
og har ingen likviditet, fordi bankerne ikke vil låne dem penge,
forklarer Anders Skibdal.

Cirka en halv million ton metalskrot
går årligt gennem Køge Havn. Det kommer fra det danske marked,
især industrierne, og udskibes fra Køge til europæiske lande
eller omlastes i Nordhavnen på større skibe til andre lande,
hvor det smeltes om.

Men udskibningen er tæt på at være gået i
stå - omend ikke helt.- Skrotdyngerne vokser og vokser i havnene
i hele verden lige nu. Vi eksporterer 98 procent af vores skrot,
så vi er en global virksomhed, og det er klart, at en sådan
global krise påvirker os.

Det er en alvorlig situation; jeg har
ikke før set noget tilsvarende. Det tyske bilmarked har netop
meldt ud, at produktionen vil falde 40 procent. Også danske
virksomheder sætter produktionen ned, og det betyder, der ikke
blive så meget metalskrot at omsætte på længere sigt, forklarer
Anders Skibdal.

Krisen betyder, at der skal være færre
medarbejdere end de 450, som Stena pt. har på landsplan til at
håndtere metalskrottet:- Vi lukker ikke ned, tværtimod - Stena
Jern & Metal ønsker at ekspandere.

Vi understøtter forskning og
satser på mere plads i Køge Havn. Men det er klart, at vi skal
passe på omkostningerne i sådan en situation. Det er indlysende,
at omsætningen går voldsomt ned. Og ja, det kan medføre tab af
arbejdspladser, siger Anders Skibdal.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik