Skraldet på Roskilde Festival skal bygges væk

Flere og flere lejre har fokus på klimaet. Også i området Settle ‘n Share, hvor en konkurrence skal få festivalgæsterne til at huske på miljøet – selv om de er på festival.

02:16

Oliver og Maria bor i Camp BongBong land – og de har en plan. En plan, der skal gøre Roskilde Festival en smule mere klimavenlig. Eller i hvert fald minde festivalgæsterne om, at man ikke bare skal lade skraldet ligge på jorden.

- I stedet for bare at tage ølbong, så ville vi prøve at få miljøet og klimaet ind i det – og så bruge det her skrald til at lave ølbongs og monumenter og skabe lidt sjov ud af det, fortæller Maria Hugreffe Ankersen, der har taget initiativ til eventen.

Vi har meldt os til konkurrencen – og reglerne er klare: Først skal der bygges en øl-bong af en bunke skrald og en rulle gaffatape. Derefter skal der bygges et monument af de samme materialer. Kreationerne blev bedømt af et dommerpanel bestående af 3 unge campister, og den endelige vinder blev belønnet med en præmie.

Flere har samme fokus

Oliver, Maria og resten af BongBong’erne er ikke de eneste, der sætter fokus på klimaet i år. Det kan nemt ses i de omkringliggende camps på pladsen. Settle n’ Share er et område med fokus på fællesskab. Man ansøger om at få reserveret en plads i området, og ansøgningen baseres på et event, der skal afholdes, hvis man får en plads. Camp Bong Bong Land var en af de heldige, der blev udvalgt. Målet med deres event ”Skab af skrald”var at få flere unge til at sætte fokus på klima.

- Jeg har ikke været her før og jeg har jo kendt det som en kæmpe svinesti. Men da vi så hørte om denne her måde hvor man kunne lave events, og så få det her Settle N share og så samtidig holde det rent, så synes vi bare det lød fedt og derfor ville vi gerne prøve det, fortæller Maria Hugreffe Ankersen

Skrald på campingområdet på Roskilde Festival, tirsdag den 2. juli 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Brugbart bagefter

Arrangementet er populært. Folk fra andre lejre er troppet talrigt op og deltager i hold a´op til fire mand. Stemningen var i top, og det var med stor passion at folk skabte fede ting ud af det skrald, der var samlet ind til lejligheden. Vi selv forsøgte os – ud over øl-bongen – med at bygge et kamera. Det vcar dog ikke os, der rendte med præmien: en ramme øl.

Til daglig går Oliver og Maria på Nærum Gymnasium. Men ud over at være helt almindelige gymnasieelever, er de også klimaaktivister. Og det var her, idéen til deres event udsprang. For selvom genbrug hitter blandt unge i hverdagen, så kan man hurtigt glemme det, når man er på festival. Og det vil de to gerne gøre op med.

- Vi har en specifik plan, for hvad vi skal med skraldet efter. Det vi bygger gør vi klar til at vi kan hænge op i de pavilloner vi har, ligesom pynte og gøre vores Camp meget flottere og vise det her skrald som vi har skabt, så det får en betydning, og går det helt i hegnet har vi nogle skraldespande rigtig tæt på, som kan bruges til genbrug også, fortæller Oliver Fahler Kjeldsen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik