Skraldemændene i Dragør og Tårnby strejker

Skraldemændene i Dragør og Tårnby strejker tirsdag på anden dag. Hvor vidt de genoptager arbejdet i morgen er endnu usikkert.

Skraldespandene i de yderste Amagerkommuner, Dragør og Tårnby, begynder så småt at være overfyldte.

Men parcelhusejerne kan måske komme til at spejde længe efter neonklædte mænd. 

Renovationsmedarbejderne, der til dagligt henter affald, er nemlig gået i strejke. Og det er ikke første gang, at skraldemændene i netop de to kommuner strejker.

Det har ikke været muligt at komme i komme i kontakte med de involverede parter, men Michael Engelhardt, som er tillidsmand fra City Container i København, bekræfter arbejdsnedlæggelse.

- Der er nogle driftsmæssige problemer, som ARC (Amager Ressource Center, red.) ikke vil tage hånd om. De vil ikke stå inde for det, de lover.

- De overholder ikke de aftaler, som vi har lavet med dem. Det er ligesom sidste gang, siger Michael Engelhardt til TV 2 Lorry. 

I begyndelsen af marts måned måtte borgerne i Dragør og Tårnby også vente på at få afhentet affald, efter skraldemændene nedlagde arbejdet i protest mod lønforholdene.

Medarbejderne har gennem længere tid været på en overgangsordning, indtil det endelige skifte til Amager Ressource Center, som fem hovedstadskommuner, heriblandt Dragør og Tårnby, er en del af.

Ved seneste strejke i marts måned førte det til, at skraldemænd fra både København og Frederiksberg gik i sympatistrejke.

Hvorvidt det er tilfældet denne gang, vil Michael Engelhardt dog ikke svare på.

- Det kan man aldrig vide. Så det kan godt være, at det sker. Vi ser.

Om skraldemændene i Dragør og Tårnby genoptager arbejdet i morgen, er heller ikke muligt at få oplyst.

TV 2 Lorry følger sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik