Skraldemænd strejker videre

Skraldemændene på den københavnske vestegn strejker igen i
dag.
Dermed går borgerne i Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Herlev og
Hvidovre en weekend i møde med overfyldte skraldespande og
ekstra sække med affald i indkørslen.
En af dem er Martin Seindal fra Herlev:
- Jeg har fire sække stående i indkørslen nu. Og de er begyndt
at lugte en del. Men det er ikke kun hos mig, det er hele
kvarteret og det er møgirriterende, siger han til P4 København.
Men det ser ud til, at skraldet kommer til at stå og både
fylde og lugte et stykke tid endnu.
Talsmand: Kollegaerne mener det seriøstSelv om Arbejdsretten i
går afgjorde, at det nu står renovationsfirmaet HCS frit for at
fyre medarbejderne, hvis ikke de går i arbejde, så fortsætter
skraldemændene den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse,
fortæller talsmand Ronni Larsen:
- Det er selvfølgelig noget, der gør, at folk tænker sig om en
ekstra gang. Men afstemningen var enstemmig - og det må jo
betyde, at kollegaerne mener det seriøst, siger han til P4
København. Strejken begyndte den 7. oktober, men inden da, har
der i løbet af den sidste måned været strejket flere gange, og
derfor er der nogle borgere, blandt andet Martin Seindal, der
ikke har fået hentet affald i tre uger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik