Skraldefirma bliver holdt i ørerne

Teknisk forvaltning i Køge Kommune har forlangt fotodokumentation fra renovationsfirmaet RenoNorden, hvis firmaet igen kvier sig ved at tømme dagrenovation på sne-og isdækkede veje.

Der skal både dokumenteres med foto af veje, som er ufarbare for firmaets biler, og foto af private adgangsveje til og fra affaldsbeholderen, hvis denne ikke kan tømmes, skriver DAGBLADET Køge.

I den sne- og isglatte periode er renovationsopgaven ikke blevet udført på adskillige adresser primært i Køge by, og det har givet anledning til en masse klager. Kommunen har ved samme lejlighed hæftet sig ved det paradoksale i, at firmaet i samme periode tømte glas- og papirbeholdere på samme adresser uden problemer.

Driftschef i den danske afdeling af RenoNorden, Niels Barfod, var for nyligt kaldt til møde med Køge Kommune og lovede at undersøge mulighederne for bedre vinterdæk til bilerne, der tømmer dagrenovation, skriver DAGBLADET Køge.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik