Skrald og hærværk skænder byernes oaser

»Vi ser, at der er mindre og mindre forståelse for, at det offentlige rum er fælles eje. Der er en tendens til at tro, at nogen kommer og rydder op, fordi vi lever i et velfærdssamfund«, siger Kim Gulvad Svendsen, afdelingschef for Natur og Miljø i Århus Kommune, til Politiken.
Også skraldebyrden på veje og pladser er vokset voldsomt. I alt bruger bykommunerne i år 232 millioner kroner på at rydde op efter borgerne - en stigning på 43 procent i forhold til i 2005, skriver Politiken.
Centerchef for Park og Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, oplyser, at de kommunale gartnere i dag bruger halvdelen af deres arbejdstid på at rydde op. For fem år siden fyldte renholdelse kun en tredjedel af arbejdsdagen.
»Vi oplever en type adfærd, vi aldrig har set før. Vi er glade for besøgende i parkerne, men ikke på denne måde«, siger han til Politiken.
Kommunen har regnet ud, at det koster 2 kroner bare at samle et cigaretskod op.
Sidste år indførte Folketinget hårdere bødestraffe for at henkaste affald. I princippet kan man få en bøde på 3.000 kroner for at efterlade skrald i det offentlige græs. Men en opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at der kun er uddelt 12 bøder på et år, og de omfatter også virksomheder, skriver Politiken.
»Jeg så meget gerne, at vi var langt skrappere til at udskrive bøder, men kun politiet har mulighed for det i dag«, siger Københavns teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam (R) til Politiken.
Erfaringer fra udlandet viser, at svineriet kan begrænses ved at inddrage borgerne i arbejdet med de rekreative områder. New York City så for 25-30 år siden sine parker oversvømmet af skrald, graffiti og hærværk. Blandt andet ved at rekruttere frivillige er problemerne blevet minimeret. I dag lægger 50.000 newyorkere 1,7 millioner årlige arbejdstimer i at holde de grønne områder rene og pæne.
»De frivillige opholder sig i parkerne og fungerer som en slags onkel eller tante for parken. Hvis de ser en person smide affald eller male graffiti, vil de sige fra, for 'det her er min park'. Og når brugerne ser, at deres nabo tager hånd om parken, vil de opføre sig bedre«, siger Adrian Benepe, parkchef i New York City, til Politiken.
Sidste år besøgte han Københavns parker og så nogle af de problemer, som millionbyen har kæmpet med.
»Situationen i København er ikke så forfærdelig som førhen i New York. Men problemerne skal stoppes, før de løber løbsk. Man bør investere i at rekruttere de frivillige, for de kommer ikke af sig selv. Pengene er hurtigt tjent hjem igen«, siger han til Politiken.