Skolernes cykelprøver aflyses efter terrorangreb

00:40

Foto: TV2/Lorry

1 af 2

Ingen cyklistprøve til Københavns skolebørn i år. Politiet har for travlt efter terrorangrebet i februar.

Politiet dropper i år cyklistprøven på 61 skoler i københavnsområdet.

Det skyldes, at politiet skal bruge alle kræfter på at opretholde det forøgede beredskab efter skudattentaterne i København i februar.

Aflysningen rammer alle skoler i Københavns Politikreds. Det drejer sig om 217 klasser på 61 skoler i København, Tårnby, Dragør og på Frederiksberg.

- Aflysningen er ærgerlig, men nødvendig, siger vicepolitiinspektør Lene Friedrichsen.

Børnene må vente mindst et år på en cyklistprøve med en uniformeret underviser.