»Bekymringen for at ende i den gammeldags niveaudeling er
forældet«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) til
Politikenb og bekræfter, at flere skoler bruger holddeling i dag
end for nogle år siden.
»Det er mit indtryk, at eleverne gerne vil have holddannelse.
Så føler de, at de bliver undervist på det niveau, der passer
den enkelte bedst«, siger Bertel Haarder til Politiken.
Frans Ørsted Andersen, adjunkt ved Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole, oplever også, at skolerne i dag bruger
holddeling mere. Men der er stadig et potentiale, som ikke
udnyttes, vurderer han:
»Der er de her ideologiske filtre hele tiden, hvor man gerne
vil holde fast i enhedsskolen. Men man behøver ikke være sammen
i alle timer og alle aktiviteter«, siger Frans Ørsted Andersen
til Politiken.
Folkeskoleloven tillader at niveaudele eleverne. Fra 1. til 7.
klasse må der dog kun undervises holddelt i korte perioder. I de
ældste klasser skal mindst halvdelen af undervisningen foregå i
klassen.
Formand for Skolelederne, Anders Balle, opfordrer til at bruge
mere holddeling. Han er ikke bekymret for, at folkeskolen vil
blive opdelt i et A- og B-hold.
»Eleverne vil føle, at de bliver undervist på et niveau, der
passer til dem. Samtidig vil undervisningen blive mere
nærværende for dem«, siger Anders Balle til Politiken.
Bertel Haarder mener, at holddelingsreglerne, der senest blev
lempet i 2003, fortsat bruges for lidt. Han ser derfor ikke
grund til at lempe reglerne.
De konservative vil gerne åbne for omfattende niveaudeling på
de ældste klassetrin. Socialdemokraternes Christine Antorini er
imod:
»Min skepsis går på, at der bliver så meget holddeling, at vi
i realiteten får A- og B-klasser og dermed vender tilbage til
den gamle niveaudelte skole«, siger hun til Politiken.
