Skoler har svært ved at finde de rigtige lærere

Foto: TV 2 Lorry

Få dage før skolernes sommerferie leder flere skoler i Roskilde Kommune stadig efter lærere til næste skoleår.

Roskilde Lærerforening mener, at skolerne har sværere ved at rekruttere lærere, fordi kommunen i modsætning til flere nabokommuner ikke har en lokalaftale, der sætter en grænse for lærernes undervisningstimer.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Roskilde Lærerforening mener, at skolerne har sværere ved at rekruttere lærere, fordi kommunen i modsætning til flere nabokommuner ikke har en lokalaftale, der sætter en grænse for lærernes undervisningstimer.

- Enhver lønmodtager går selvfølgelig efter de bedst mulige forhold, og lige nu bliver det udstillet meget, at der er stor forskel fra den ene kommune til den anden, siger lærerformand Peter Hansen til Dagbladet Roskilde.

Ifølge kommunen er der ikke et generelt problem med at rekruttere lærere. Det kan dog være svært, at finde lærere med de rigtige kompetencer, da skolereformen stiller krav om linjefagsuddannelse.