Skolepatrulje terroriseret af aggressiv bilist

En mandlig bilist risikerer at blive sigtet, efter at han flere gange i denne uge har udsat en skolepatrulje for fare.

En gruppe skolebørn fik sig en grim forskrækkelse, da de onsdag morgen agerede skolepatrulje ved Lillevang Skole på Frederiksborgvej i Lillerød.

Børnene havde stillet sig op for at spærre vejen for køretøjer, så deres skolekammerater kunne komme sikkert over vejen. Men det var en mandlig bilist i en guldfarvet Suzuki Swift tilsyneladende bedøvende ligeglad med.

Med fare for børnenes liv og førlighed kørte manden stærkt frem mod skolepatruljen. En af børnene blev i den forbindelse forskrækket og trådte tilbage for at lade bilen passere, fremgår det af Nordsjællands Politis døgnrapport.

Her beskrives føreren af den guldfarvede bil som værende 45-50 år, 180-185 centimeter høj, kraftig af kropsbygning, hvid i huden og med kort sort hår. Han var iført en mørk vindjakke.

Risikerer at blive sigtet

Ifølge Henrik Rasmussen, politikommissær hos Nordsjællands Politi, udspillede der sig også en lignende hændelse ved skolen dagen forinden med den selvsamme bilist.

- Vi har et registreringsnummer på bilen og har kontaktet ejeren. Vi vurderer nu, om det kan bære en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven, siger han til TV 2 Lorry.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra skolelederen på Lillevang Skole.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik