Skolepatrulje runder 70 år: Nu efterlyses den allerførste

I anledning af skolepatruljens 70 års fødselsdag, efterlyses den allerførste skolepatrulje fra 1949.

­­­­­­­­­­­­­­­Lige nu emmer folkeskolerne af fred og ferie, men snart vender børn og ikke mindste skolepatruljerne tilbage.

Noget de har gjort i 70 år.

Og netop i anledning af skolepatruljens 70 års jubilæum er jagten sat ind på Danmarks allerførste skolepatrulje.

- Lige nu leder vi med lys og lygte efter den allerførste skolepatrulje, som gik inde på Sundpark Skole i 1949, siger Jeppe Holm Gudmandsen, der er konsulent hos Rådet for Sikker Trafik.

Sundpark Skole hedder i dag Lergravsparkens Skole og ligger på Amager.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I mange år har skolepatruljen hjulpet de yngste elever sikkert over vejene. Nu skal den allerførste findes.
I mange år har skolepatruljen hjulpet de yngste elever sikkert over vejene. Nu skal den allerførste findes.
Foto: Pressefoto - Rådet for Sikker Trafik

Vil høre deres historie

Ifølge Jeppe Holm Gudmandsen er der en helt særlig grund til, at de ønsker at finde den 70 år gamle skolepatrulje.

- De har været med til at starte en vigtig tradition, og så vil vi rigtig gerne høre deres historie. Høre dem, hvorfor de egentlig var med i skolepatruljen dengang, og så vil vi gerne prøve at sætte dem i forbindelse med en skolepatrulje i dag. Så kan de udveksle erfaringer om, hvordan det var den gang i forhold til, hvordan det er i dag, forklarer han.

På billederne her, ses den eftersøgte skolepruljes medlemmer. De blev startskuddet på en tradition der altså nu har været i gang i syv årtier, og hvor tusindvis af børn har stået klar til at passe på de mindste elever.

Er det dig, en af dine forældre, en bedsteforældre eller en oldeforældre?

Så kan du henvende dig til Rådet for Sikker Trafik på deres Facebook-side eller på mailen info@sikkertrafik.dk, hvorefter du vil blive kontaktet, så snart det er muligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik