Skolemad til en 10'er: Nu kan du få rabat på madpakken

Fra 2. september kan børn og forældre i Frederiksberg Kommune få tilskud til skolemad.

Alle skoler i Frederiksberg Kommune får nu snart muligheden for at servere frokostretter til eleverne.

Fra september er det nemlig besluttet, at skolerne skal kunne tilmelde sig en skolemadssordning. 

Billigste måltid: 10 kroner.

- Undersøgelser viser, at mætte børn lærer bedst. Når vi kan se, at der er nogen børn, der ikke får madpakke med i skole af den ene eller anden årsag, så er det et rigtig godt servicetilbud til vores travle Frederiksbergfamilier, at børnene kan få skolemad. Det vil give en bedre indlæring og sundere unger, siger formanden for Undervisningsudvalget, Michael Vindfeldt (S).

Det har før kun været Lindevangskolen, der har mættet elevernes maver med blandt andet varme retter, men i budgetaftalen for 2018 blev det besluttet at udbrede tilbuddet. 

quote Det må ikke være fattigmad.

Michael Vindfeldt, formand for Undervisningsudvalget, Frederiksberg, Socialdemokratiet

Et tilbud, hvor alle forældre kan følge med. For med aftalen bliver det muligt at søge om tilskud til ordningen. Afhæning af familiens indkomst, vil måltiderne kunne købes for 10 kroner og op til 48,50 kroner. 

Lindevangskolen har tidligere været den eneste skole, der har haft skolemadordning. 
Lindevangskolen har tidligere været den eneste skole, der har haft skolemadordning. 
Foto: Jonathan Brask Onsberg

- Det må ikke være fattigmad eller stigmatiserende på nogen måde. Det er en ordning for alle. Både for de travle børnefamilier, som har rigelig råd til at betale, hvad det koster, men også for de familier som har det en lillebitte smule mere stramt, og som har brug for et offentlig tilskud, siger Michael Vindfeldt.

Potentielt kan 7.752 skolebørn i kommunen få mad udefra.

- Forhåbentlig kan flere komme med på denne her ordning, og samtidig bliver det skjult, hvem der ikke har så mange penge, fordi det bliver en ordning for alle, og det synes vi i Socialdemokratiet er rigtig godt, siger Michael Vindfeldt.

Forældre bestiller skolemaden på nettet.
Forældre bestiller skolemaden på nettet.
Foto: Jonathan Brask Onsberg

Cupcakespecialist serverer

Valget for leverandør af skolemaden er faldet på cateringvirksomheden Agnes Food, der har erfaring med hjemmelavede færdigretter, og som i 2013 købte Agnes Cupcakes og Agnes Bakery. 

quote Lige nu leverer vi 2000 måltider om dagen, og vi har en forventning om, at det nok dobler indenfor relativt kort tid.

Anne Marie Cramer, direktør og ejer, Agnes Food

Frokosten bliver dog knap så sød som kagefrosting. Der er nemlig fokus på, at maden skal være sund og nærende. 

- Vi prøver at lave et så bredt udvalg som muligt. Vi har to retter lune retter hver dag, og vi har et bredt sortiment af sandwiches og salater, siger direktør hos Agnes Food, Anne Marie Cramer.

Hos Agnes Food mærker de ikke til den økonomiske forskel. Der modtager tilskuddet fra kommunen og har siden aftalen blev indgået oprustet med både redskaber og mandskaber. 

- Vi har ansat otte medarbejdere, og vi har udvidet med steamere og ovne i køkkenet, siger Anne Marie Cramer og fortsætter om fremtidsudsigterne:

- Lige nu leverer vi 2000 måltider om dagen, og vi har en forventning om, at det nok dobler indenfor relativt kort tid. 

Forældrene kan via en hjemmeside bestille frokost en måned i forvejen og indtil kl. 01:00 natten til dagen, hvor barnet skal i skole. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik