Skolelukninger kan være et nødvendigt onde

Det er ikke populært at tale om skolelukninger op til et kommunalvalg.

Alligevel erkender størstedelen af de politiske partier i Køge, at det kan blive nødvendigt at kigge på den samlede skolestruktur, dels på grund af et faldende børnetal, og dels fordi politikerne forventer, at den nye skolereform vil medføre dyrere skoler. Det skriver DAGBLADET Køge tirsdag.

- Jeg vil ikke tale om skolelukninger, før vi har set, hvordan skolereformen virker. Vi må erkende, at vi har et faldende børnetal at forholde os til, men vi arbejder ud fra statistikker, og tallene kan ændre sig, siger Dora Olsen (DF) og påpeger, at der netop er tilført 40 millioner kroner til skoleområdet.

Hos SF står skolelukninger heller ikke øverst på prioritetslisten, men det kan blive en konsekvens, hvis man skal undgå lærerfyringer, færre skole/hjem samtaler og mindre tid til læsevejledning.

- De ting vil vi ikke være med til. Hvis de borgerlige partier vil spare, så er vi nødt til at kigge på strukturen og på de områder, hvor der er et stærkt faldende børnetal, mener Jacob Mark (SF).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik