Skolelukning i Greve: Så gik den ikke længere

Forældre og elever på Tjørnelyskolen i Greve har længe kæmpet mod den varslede skolelukning. Men nu ser kampen ud til at være slut.

Tjørnelyskolen lukker i 2017.

Det besluttede et flertal i byrådet i Greve Kommune mandag aften.

Forældre og elever på skolen har ellers kæmpet mod den varslede lukning helt til det sidste.

Medarbejdere og elever skal i stedet flytte til Krogårdskolen og Hedelyskolen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Der skal desuden findes en ny placering til Tjørnelyskolens specialklasser, der i øjeblikket rummer 56 elever.

- Lukningen af Tjørnelyskolen er en vigtig del af en fremtidssikring af folkeskolerne. De penge, som bliver frigivet, skal indgå i de kommende års investering i kommunens skolebygninger, siger Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann.

Med lukningen af Tjørnelyskolen flytter Greve Kommune i 2017 cirka 350 børn til Krogårdskolen og Hedelyskolen.

Dermed kommer der til at gå cirka 660 børn på Krogårdskolen og cirka 815 børn på Hedelyskolen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik