Skolegård imponerer: Nyt byggeri går verden rundt

Skoleelever skal i fremtiden selv finde maden i skolegården og spille fodbold på taget.

Ikke langt fra Indre København, mellem bryggens havnebade og Amagers grønne natur, bygges Ny Islands Brygge Skole. 

I 2020 vil elever fra klassetrinene syvende, ottende og niende, derfor skulle gå i skole i fuldstændigt nye omgivelser.

Og netop disse er så spektakulære, at World Economic Forum har lagt en video på Facebook, der i skrivende stund er set at mere end 1,1 million mennesker.

- Mange børn indtager dårlig kost og dyrker for lidt motion. Denne skole vil hjælpe børn til et sundere liv, skriver man blandt andet i sin video. 

Køkkenhave og løbebane

Ny Islands Brygge Skole bliver altså bemærket for at ville gøre noget ekstra for at fremme sundheden. Og det er særligt arkitekturen, der er iøjnefaldende, skriver Berlingske.

På skolen skal børnene nemlig selv dyrke grøntsager i drivhuse. Dem kan de så tilberede indendørs i et af skolens køkkener.

Eleverne kan også hurtigt snuppe spiraltrappen op til taget, hvor der både vil være boldbur, parkouranlæg og løbebane, så der er plads til aktivitet, selvom skolen ligger i et bymiljø. 

 
 
Foto: C.F. Møller

Prisvindende arkitekter bag planer

Planerne er udtænkt af C.F. Møller Arkitekter, der før har tegnet prisbelønnede bygninger - blandt andet det 75 meter høje Mærsktårn på Nørrebro, som er hjemsted for Panum Instituttet.

Her er man ganske ydmyg omkring sit skoleprojekt:

- Det er jo sådan set en gammeldags skolegård, der er hevet op på taget, siger Lone Wiggers fra tegnestuen til Berlingske. 

 
 
Foto: C.F. Møller

Rammerne giver naturligt fokus på mad

På C.F. Møllers hjemmeside skriver man, at hvert klassetrin vil få egen adgang til aktivitetstaget. 

Mad og motion skal være en vigtig del af skolens identitet, skriver man, hvorfor der - udover et væksthus og en biologihave - er tegnet et stort spiserum i dobbelthøjde, der skal være knudepunkt og samlingssted. 

Bygningens trekantede form skal passe ind i omgivelserne og symbolisere byen, havnen og fælleden, der hver især har givet inspiration til materialer og farver. 

 
 
Foto: C.F. Møller

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik