Skoleelever hutler sig igennem

Den rummelige skole betyder, at en stor gruppe elever med specielle behov må hutle sig igennem skolegangen, fordi den lokale folkeskole ikke kan give de tilbud, der tilgodeser de særlige behov, som den enkelte elev har. Det mener Roskilde Lærerforening, skriver Dagbladet Roskilde.

Roskilde Lærerforening har i samarbejde med kommunens lærere
fået lavet en undersøgelse af, hvordan det står til med den
rummelige skole i Roskilde Kommune. Og selv om der selvfølgelig
er variationer fra skole til skole, så er det overordnede
budskab, at rigtigt mange lærere er bekymrede over elever, der
efter deres mening ikke modtager et passende tilbud. De må nøjes
med at hutle sig gennem skolegangen.- Det er bekymrende, at der
er elever, der ikke har det godt i hverdagen, fordi de ikke har
det rigtige tilbud, siger Niels Thulin.Typisk drejer det sig om
elever, som den lokale folkeskole ikke kan give et tilbud, der
svarer til det behov, som den enkelte elev har. Eller elever som
ville have mere gavn af et specialpædagogisk tilbud uden for den
lokale skole - hvor der ikke er plads. Ifølge lærerforeningen
drejer det sig om cirka en elev per klasse, der har problemer -
totalt altså i omegne af 400 elever i kommunen.Ud over at det
giver den enkelte elev problemer, rammer det også resten af
klassens elever i form af afbrydelser, konflikter med mere.Niels
Thulin gør det klart, at får børn en succesfuld skolegang, så
får eleverne formentlig også en mere succesfuld tid på
ungdomsuddannelserne.- Vi kan ofte tidligt i forløbet spotte,
hvem der har brug for tilbud, siger Niels Thulin.Han peger på,
at man kan give tilbud i klasserne, at man kan samle elever fra
den enkelte skole, der med fordel kan være i en klasse, eller at
man på kommuneplan kan lave specialtilbud til elever, der ikke
kan rummes på de enkelte skoler.- Det, vi kan høre fra
medlemmerne, er, at der er et klart indtryk af
kapacitetsproblemer, siger Niels Thulin.Ifølge formanden handler
det blandt andet om, at der skal være smidighed og følges op,
når der er ting som skal sættes i værk. Formanden for Roskilde
Kommunes skole- og børneudvalg, Henrik Stougaard, SF, gør det
klart, at udvalget har fokus på området, og at han ser frem til
at læse og høre om undersøgelsen. Diskussionen i udvalget har
blandt andet gået på, om pendulet i forbindelse med den
rummelige skole er svinget for langt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik