02:29

Som en del af et undervisningsprojekt har 7.-9. klasseselever siden torsdag undersøgt vandmasser og fisk i bugten fra forskningsskibet Aurora, og det har ikke været svært for dem at finde plastik i havet.

Børn på jagt efter plastik i havet: Der var "bid" hver gang

Elever fra 7.-9. klasse har siden torsdag fisket efter mikroplast i Køge Bugt. I samtlige af deres undersøgelser, har der været plastik i nettet.

For første gang nogensinde fandt skoleelever mikroplast i Køge Bugt torsdag. I forbindelse med et skoleprojekt er forsøget blevet gentaget flere gange siden, og hver gang med samme resultat: Der er både synlige og næsten usynlige stykker plastik i vandmasserne.

Det er 7.-9. klasseselever fra forskellige skoler på Sjælland, som sammen med forskere fra Aarhus Universitet har lavet undersøgelser af havvandet fra forskningsskibet Aurora. Skibet har ligget i Køge Havn siden torsdag, og i dag sejlede det videre til Vordingborg, hvor skoleelever også skal med ombord.

- Vi vil gerne vise eleverne nogle af de nye ting, forskere har opdaget, og mikroplast i vandet er en ny opdagelse. Der er blevet produceret plastik i mange år, men det er først nu, at vi begynder at få viden om, hvilken effekt det har, fortæller mikrobiolog Mads Lundgren Bendixen fra Aarhus Universitet, der er med ombord på Aurora.

Læs også Mikroplast i drikkevand: Nu kaldes minister i samråd

Undervisningsprojektet fra universitetet hedder "Hovedet i Havet", og i går var det elever fra Skt. Josefs Skole i Roskilde, der var med på tur i bugten på jagt efter plastik.

- Det er ret vildt, at der er så små stykker plast i de danske farvande. Det er også lidt voldsomt at tænke på, at der er så meget plastik i havet. Det er skræmmende, men det overrasker mig egentlig ikke, siger Emma Strømgaard, der går i 9.i på skolen.

Plastik i alle net

Sammen med forskerne lader eleverne et trawl slæbe efter skibet i en time, hvorefter de undersøger nettet for genstande med en si. Det har forskerne og forskellige elever gjort to til fire gange dagligt siden torsdag, og i samtlige net har der været plastik. Nogle stykker kan man se med det blotte øje, andre stykker kan kun ses, når de kommer under lup.

- Det undrer mig egentlig ikke, også fordi der bliver fisket i bugten, og plastikfibre fra fiskenet er noget af det, vi oftest ser, siger Mads Lundgren Bendixen.

Læs også Her er den største mikroplast-synder - og pssst... det er ikke karklude

Selvom Emma Strømgaard synes, at mængden af plastik i havet er skræmmende, så er det ikke formålet med undervisningen, fortæller han:

- Vi vil ikke lave en skræmmekampagne for eleverne, vi vil bare gøre dem opmærksomme på, hvad der foregår lige nu.

Man kender ikke konsekvenserne

Ifølge Mads Lundgren Bendixen kender man endnu ikke konsekvenserne ved de store mængder plastik i havet:

- Indtil videre ved vi faktisk ikke meget om mikroplasts effekt på organismer, men plastik er jo ikke en naturlig del af havet. Jeg vil ikke sige, at der ikke er noget at være bekymret over, men der er brug for, at der bliver forsket mere på området.

Læs også Fundet i 12 kommuner: Der er mikroplast i dit drikkevand

Ifølge miljøorganisationen Plastik Change har cirka 25 pct. af alle sild i Vesterhavet plastik i maven, mens cirka 40 pct. af alle torsk i Vesterhavet indeholder plastik. Og ifølge Mads Lundgren Bendixen regner man med, at der er cirka 270.000 tons plastik i overfladen af verdenshavene. Der er endnu ikke lavet officiel forskning af forholdene i Køge Bugt.

Men turen på forskningsskibet har givet 15-årige Emma Strømgaard stof til eftertanke.

- Jeg vil passe meget på i og med, man ikke kender til konsekvenserne. Hvis nu jeg er sammen med nogen, der smider en vandflaske, vil jeg lige sige: "Hey, det er ikke så godt det der", siger hun.