Skoleelever bruger høreværn i klassen.

Andreas Kaspersen er 11 år og går i 3. a på Kragsbjergskolen i
Odense. Når han skal koncentrere sig om at løse matematikopgaver
eller læse, og der er for meget støj, så tager han høreværn på.-
På den måde får jeg ro inden i mig selv. Så kan jeg bedre
koncentrere mig, siger han.Kragsbjergskolen er bare en af de
fynske skoler, der har indført høreværn til de elever, der har
svært ved at koncentrere sig. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Der er blevet mere støj i skolen gennem årene, men det er
ikke derfor, vi har indført høreværn. Vi ser det mere som et
tilbud til de elever, der lærer bedst ved at kunne lukke uro ude
og koncentrere sig fuldt ud, siger viceskoleinspektør Birgitte
Sonsby.

Den slags elever er der rigtig mange af i de danske skoler. -
Op mod halvdelen oplever støj, viser undersøgelser. Og hvis man
subjektivt oplever støj, så er det svært at koncentrere sig,
siger Hans Henrik Knoop, der er lektor i pædagogisk psykologi
ved Aarhus Universitet.

- Men der er meget stor variation. Hvis
læreren og eleverne har samme dagsorden, så opleves der næsten
ingen støj, siger han. Hans Henrik Knoop er ekspert i
læreprocesser og han mener, at høreværn er en god løsning for
nogle.- Men der er alt for meget støj i undervisningen. Det er
vigtigt, at lærerne har gode arbejdsbetingelser, siger han.

I Skole & Samfund, der repræsenterer forældrene, er man ikke
begejstret for høreværn.- Hvis nogen er så generet af larm, at
de ikke kan koncentrere sig om at lave noget, så kan det være en
løsning. Men det må aldrig blive en langsigtet løsning at
isolere nogle elever ved at give dem høreværn på, siger
foreningens formand Thomas Damkjær Petersen.- Støjniveauet er
for højt i skolen.

Det er dokumenteret i mange undersøgelser. Og
når det er det dårligt for lærerne, så er det også dårligt for
børnene. De kan simpelthen ikke koncentrere sig, siger han.
Bag katederet oplever 58 procent af lærerne støj som "meget
generende", viser en undersøgelse fra CASA (Center for
Alternativ Samfunds Analyse).

- Det er et meget stort problem for
lærerne, og det er kendt, at lang tids støjpåvirkning giver
høreskader. Men der er stor forskel fra skole til skole, siger
Astrid Schjødt Pedersen, der er formand for Danmarks
Lærerforenings arbejdsmiljøudvalg.

- Hun mener, at en stor del
af ansvaret ligger hos politikerne. Både fordi mange bygninger
slet ikke lever op til de krav, der stilles til moderne
undervisning. Men også fordi der proppes for mange elever i hver
klasse.

- De nye kommuner nedlægger skoler og slår dem sammen.
Men de glemmer nogle gange at få bygningerne tilpasset, siger
hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik