Skole undlod at melde vold mod børn

En klasselærer i 2. klasse på Rådmandsgade Skole i København
fik et chok, da hun efter en tilfældig episode tog en snak med
eleverne om vold og bad dem skrive og tegne om, hvordan
konflikter blev håndteret derhjemme. To tredjedele af klassens
24 børn kunne fortælle om vold i hjemmet. Nogle fortalte om at
blive slået med hård hånd, én tegnede den bøjle, han blev slået
med, mens enkelte skrev, at deres mor blev slået.
»Det kom som en overraskelse for os, at der var så mange i
netop den klasse, for det er ikke noget, børnene selv fortæller
om«, siger Camilla Ottsen, som er viceinspektør på Rådmandsgade
Skole.
På Rådmandsgade Skole oplevede man et kæmpedilemma. Normalt
tøver skolen ikke med at underrette de sociale myndigheder, når
den lægger mærke til elever med problemer. Men spørgsmålet var,
hvad nytte det kunne gøre at indberette 15-16 familier på én
gang.
»Strengt taget har vi pligt til at underrette«, siger
viceinspektør Camilla Ottsen.
»Lovgivningen, som forbyder revselse, er rigtig, og vi skal
råbe alarm, når den bliver brudt. Men jo, vi bøjer loven, fordi
vi i dette tilfælde mente, at barnets tarv er bedre tjent ved at
gå i dialog med forældrene«, siger hun.
Skolens leder, Lise Egholm, besluttede i stedet sammen med
læreren at indkalde alle forældre til et hastemøde, hvor de
gennem rollespil og dialog fik forklaret, at man ikke må slå
sine børn, og at der er andre og bedre måder at opdrage på end
ved fysisk straf.
Socialborgmester i København Mikkel Warming (EL) fastholder
imidlertid, at skolen har pligt til at indberette alle sager.
»Det er ikke et enten-eller. Dialogen med forældrene lyder som
en god ide, men hvis man har for højt blodtryk, er det fint at
motionere og spise sundt, men man skal stadig gå til lægen. Vi
skal ikke tage chancer med vore børn. De bør indberette«, siger
han.
Ifølge Bente Boserup, leder af rådgivningen i Børns Vilkår,
mener mange børn fra indvandrerfamilier ikke, at det er noget
særligt at blive slået.
»Vi kan se, at når vi besøger skoler i områder, hvor der er
mange børn med anden etnisk baggrund, bliver de enten meget
forundrede over, at vi har en lov, der forbyder at slå børn,
eller også mener de, at den lov gælder ikke for dem. Fordi det
bliver man da bare (slået, red.), forældre må gøre, hvad de vil
- sådan er det bare«.
Integrationskonsulent, foredragsholder og politiker Manu
Sareen er ikke det fjerneste overrasket. Han har oplevet masser
af eksempler på hårdhændet opdragelse i det, han kalder »den
etniske underklasse«.
»Men indvandrerforældrene gør det, fordi de elsker deres børn,
og de er bange for, at de ender i dårligt selskab. Jeg har endnu
ikke mødt en indvandrerfamilie, der hader deres børn. Men jeg
har mødt mange, der ikke aner, hvordan de skal opdrage deres
børn i Danmark«, siger han.