Skole lækkede elevers fortrolige oplysninger

Fortrolige oplysninger for 1100 elever på Copenhagen Business School har ligget til offentlig skue på skolens hjemmeside i op mod 10 timer, før it-bristen blev stoppet onsdag morgen.

Fortrolige oplysninger på 1100 elever på Copenhagen Buisiness School er i løbet af natten til onsdag blevet lækket fra skolens hjemmeside e-campus.dk

Det bekræfter chef for Det Internationale Kontor på CBS, Tom Dahl-Østergaard, over for Ekstra Bladet.

- Det er dybt, dybt beklageligt og meget alvorligt, siger Tom Dahl-Østergaard til avisen.

Cirka fra klokken 23 tirsdag aften til klokken 9 onsdag morgen har både cpr-numre, pasoplysninger, karakterblade og sprogtest kunnet ses på skolens hjemmesiden.

Lækagen blev stoppet af en medarbejder på skolen efter flere henvendelser fra elever.

Det er studerende, der har søgt udvekslingsophold på skoler i udlandet, der i nat har haft oplysninger liggende tilgængeligt på nettet, forklarer Tom Dahl-Østergaard.

Eleverne har via den tyske leverandør af it-software MoveOn indtastet oplysninger om sig selv som en del af ansøgningsproceduren til udlandsopholdet.

Men da eleverne så i aftes loggede ind for at tjekke, om de var optaget på studierne i udlandet, kunne de konstatere, at alle kunne se detaljerne om dem selv.

Datatilsynet er her onsdag morgen blevet orienteret om lækagen, og CBS har rettet henvendelse til den tyske it-leverandør for at få en teknisk redegørelse for bristen og en garanti for, at noget tilsvarende ikke vil ske en anden gang.

- Jeg kan garantere for, at det ikke er ansatte på CBS, der har begået fejlen. Men det er naturligvis vores ansvar, siger Tom Dahl-Østergaard til Ekstra Bladet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Vedat

playSætter telefoner i stand og forærer dem væk: "Ingen skal mangle det, jeg manglede"

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

Den Sønderjyske By

Omdiskuteret og langvarig boligsag kommer nu for retten

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere