Skønt vintervejr skal nydes nu: Gråvejr og regn i vente

Solskin og klart vejr skinner over hele regionen. Men det er i dag, det skal nydes, siger vejrvært.

Solen skinner over hele regionen, og selvom det er koldt, så er mange trådt i vinterstøvlerne og trukket vinterjakken på for at nyde det klare vintervejr.

quote Men man skal også sørge for at nyde det, for det skifter i løbet af natten til gråvejr og ustadigt vejr og regnbyger

Per Christiansen, TV 2 Vejret

Vi har sat vejrvært Per Christiansen i stævne for at høre, hvor godt vejret egentlig er.

Vejret er skønt - er det bedre end det har været tidligere?

- Nej, det er det faktisk ikke. Det er det højtryksvejr, vi har haft i ni dage. Sådan har det set ud over det ganske land de seneste dage. Det har faktisk været tørvejr lige siden 11. januar, siger vejrvært på TV 2 Vejret, Per Christiansen.

quote Det har faktisk været tørvejr lige siden 11. januar

Per Christiansen, TV 2 Vejret

Han pointerer dog, at det handler om at nyde solens stråler og det klare vejr netop i dag. Vejret bliver nemlig meget snart et andet.

Gråvejr og muligt isslag i vente

- Men man skal også sørge for at nyde det, for det skifter i løbet af natten til gråvejr og ustadigt vejr og regnbyger, siger han og tilføjer:

- Der risikerer at komme isslag, for der kommer noget regn ude vest fra. Og det er så koldt med nattefrosten, at når regnen rammer vejene, så bliver det til is - og så har vi problemerne.

quote Der risikerer at komme isslag, for der kommer noget regn ude vest fra

Per Christiansen, TV 2 Vejret

Det er endnu usikkert, om der kommer isslag på de sjællandske veje, men ifølge både TV 2 Vejret og DMI er der altså risiko for glatte veje søndag morgen i hele regionen.

Ifølge Per Christiansen er den slags vejrændringer ganske almindeligt i Danmark.

- Der er intet der varer evigt. Sådan er det jo. Det er den evige kamp mellem kold og varm luft, siger han og fortsætter:

- Det er ikke sådan at der er vinterkulde i sigte. Det bliver bare kedeligere vejr.

Hvor længe skal vi regne med, at det kedelige vejr fortsætter?

- Det bliver det en uges tid. Der bliver også ind imellem dage med tørt og solskin. Men det ser ikke så skønt ud frem mod næste weekend, siger Per Christiansen.

Fra redaktionen på TV 2 Lorry ønsker vi en skøn vinterdag - kom ud og nyd det dejlige vejr, så længe det varer!


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik