Skepsis over ny nationalparkplan

Selvom fem nordsjællandske kommuner nu foreslår at inddrage ekstra 1100 hektar privatejet jord i en nordsjællandsk nationalpark, er afgræsningen langt fra sikret, når forligspartierne bag nationalpark-loven senere på måneden skal tage stilling til Kongernes Nordsjælland.

Tidligere har kommunerne nemlig hevet 6000 hektar ud af
parken, hvilket fik partierne til at afvise forslaget som for
uambitiøst, og socialdemokraten Torben Hansen mener ikke,
kommunerne har været oppe på dupperne. - Der mangler 4900
hektar. Vi gav dem et meget stort vink med en meget stor
vognstang om, at de skulle skele til styregruppens forslag. Kun
1100 hektar ekstra tyder ikke på, at de har skelet nok, siger
han uden at ville lægge sig fast på en konsekvens.- Der er tre
muligheder. Man kan købe kommunernes forslag, man kan inddrage
nye områder, eller man kan sige, at så kommer der ingen park.
Jeg mener ikke, mulighed et er sandsynlig, siger han. Den
radikale Johs Poulsen kalder kommunernes forlag »et lidt
rigeligt lille skridt i den rigtige retning«. - Kommunerne
spiller hasard med Kongernes Nordsjælland. Der er mange andre
steder i spil, og Nordsjælland kan ryge længere ned på
prioriteringslisten. For eksempel er der en helt anden lokal
opbakning til en nationalpark i Roskilde-Lejre området, siger
Johs Poulsen. Han mener dog ikke, udvalget bør gå udenom
kommunerne og selv pege på flere arealer til en nordsjællandsk
nationalpark.Per Ørum Jørgensen (K) kalder kommunernes ny
forslag en lille forbedring.- Uanset hvad så skal Kongernes
Nordsjælland gennemføres nu for at sikre den rigtige balance i
placeringen af nationalparker i Danmark. Der bor 1,2 millioner
mennesker i regionen, og borgernes mulighed for at komme ud i
naturen må veje mere end snævre erhvervsinteresser. Hvis vi ikke
finder, at kommunernes forslag er ambitiøst nok, så må vi gå
udenom dem, siger han.Heller ikke formanden for Miljø- og
Planudvalget Steen Gade (SF) er vildt imponeret over kommunernes
nye forslag.- Jeg vil ikke lægge mig fast nu, og det er
positivt, at kommunerne er på rette vej. Men vi kan inddrage
yderligere områder, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik