Skatteyderne skal betale Farum-gæld

Det var fede år i Farum. Skatten var lav, pensionisterne solbrune, og det dyre, nye fodboldstadion Farum Park blev rejst som et symbol på, hvor godt det gik her i det nordsjællandske.

Men i 2002 blev borgmester Brixtoftes luftkastel sprængt, senere blev han dømt for mandatsvig, og i dag er kommunen gældsat i en sådan grad, at borgerne i den sammenlagte kommune mellem Farum og Værløse slæber rundt på en gæld, der målt per indbygger svarer til Grækenlands.

Nu skal hele landet være med til at betale regningen efter festen i Farum: 700 mio. kr. helt præcist.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) kunne i går fortælle, at han har indgået en ny aftale med Furesø Kommune. Den går i korte træk ud på, at Furesø Kommunes gæld på tre mia. kr. bliver omlagt til et 30-årigt statslån, hvor Furesø Kommune skal betale afdrag og en rente på 2,2 pct. Men statens reelle rente ligger højere end de 2,2 pct., og det betyder en ekstraudgift for staten på 450 mio. kr. fordelt over de 30 år, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Derudover vil Furesø Kommune fra 2022 til 2040 løbende modtage et nyt særtilskud, der i alt beløber sig til 250 mio. kr.

I alt kommer ekstraregningen for skandalen i Farum altså til at koste alle landets skatteydere 700 mio. kr, skriver Berlingske.
     


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik