Skattesvindel for millioner sender fire mænd i fængsel

En sag om omfattende momssvindel ved handle med fiktive solceller sender nu fire mænd i fængsel. De fire skal desuden betale bøder på mange millioner.

Dybt ulovligt.

Sådan lød konklusionen i Østre Landsret efter sagen om fiktiv handel med solceller og skattesvindel onsdag blev afgjort.

Mændene havde ifølge anklagemyndigheden spekuleret i at få moms tilbage fra Skat ved handel med fiktive solceller mellem forskellige firmaer, der ligger i Hundested og Frederiksværk.

Den ulovlige handling koster nu tre af de fire mænd fængselsstraffe på henholdsvis to, to og tre års fængsel og bøder på svimlende millionbeløb. Det skriver Ritzau.

Forsøgte at snyde Skat

De fire mænd forsøgte at snyde Skat, ved at oplyse dem om, at deres firmaer havde haft negative momsregnskaber. Derfor skulle de have penge tilbage i skat.

I oplysningerne figurerede der fakturaer på køb og salg af solceller - men hverken solceller eller de medfølgende fakturaer fandtes ikke.

Mændene havde ingen erfaring i erhvervsmiljøet, da de kastede sig over det kriminelle foretagende tilbage i 2009.

Kendte hinanden fra kontanthjælpskontor

Ifølge anklager Nana Kryger la Cour fra Statsadvokaten i København havde to af personerne lært hinanden at kende på et kontanthjælpskontor.

Desuden havde gerningsmændene det tilfælles, at de alle har eller har haft kærester eller koner fra Thailand, skriver Ritzau.

Da sagen blev behandlet i byretten i starten af 2016, blev to af i alt fem mænd frifundet for deres rolle i den omfattende momskarrusel, men den afgørelse var anklagemyndigheden ikke enige i. 

Derfor ankede myndigheden sagen til landsretten, da særligt frifindelsen af en 44-årig mand faldt dem for brystet.

Samtidig prøvede to af de dømte fra byretten, at prøve sagen ved en højere retsinstans. For alle tre blev mødet med landsretten dog en trist affære.

Alle mand dømt

Her blev den 44-årige mand, der blev frifundet i byretten, idømt to års fængsel samt en bøde på 9,5 millioner kroner.

En 51-årig mand blev ligeledes idømt to års fængsel samt en bøde på 9,5 millioner kroner. Desuden skal manden betale endnu en bøde på 28 millioner kroner.

Begges straffe var en stadfæstelse af afgørelsen fra Retten i Hillerød.

Den højeste fængselsdom tilfaldt en 49-årig mand, der skal i fængsel i tre år og samtidig betale en tillægsbøde på 15,7 millioner kroner. 

De tre dømte skal i øvrigt sammen betale en erstatning tli Skat på 3,3 millioner, skriver Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik