Skattestop betyder uretfærdig beskatning

I Charlottenlund betaler nogle grundejere 60.000 kr. om året i grundskyld. Inde hos naboen slipper de med lidt over 30.000 kr. Årsagen er loven om grundskatteloft fra 2002.

Det er reglen fra 2002 om, at grundskylden højst må stige med 7 procent om året, der betyder, at ejerne af nye villagrunde kommer til at betale langt mere i grundskyld end ejere af ældre villagrunde.

Forskellen i beskatning er opstået som følge af skattestoppet, og som følge af de prisstigninger, der har været på boligmarkedet, siger Karsten Lauritzen til Politiken.

Særlig tydeligt i hovedstadsområdet

Ministeren vil ikke kommentere den konkrete sag.

- Men når det er sagt, illustrerer det nogle åbenlyse uretfærdigheder, som man skal være meget opmærksom på, i vores boligbeskatningssystem, særlig i hovedstadsområdet, siger Karsten Lauritzen til Politiken.

Loven om et grundskatteloft blev fremsat af daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som en del af VK-regeringens skattestoppolitik, og uligheden er blevet godkendt af Landsskatteretten.

SKAT fastsætter basisår

Skat skal efter loven fastsætte det år - basisår - hvor der sidst blev betalt grundskyld af grundens reelle værdi, og fastsætte loftet ud fra det.

For de ældre villaer er det 2001. Men for de nye, som blev udstykket fra travbanens erhvervsejendom, der havde haft en langt mere afdæmpet prisudvikling, var året 2008.

Det år, hvor parcelhuspriserne var på det højeste. Og dermed forsvinder skatteloftet for de nye grundejere, skriver Politiken.

Hverken Skat eller Skatteankestyrelsen kan oplyse, hvor mange grundejere der er i denne situation, skriver Politiken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik