Skatteminister: Hårdere straffe for slikfusk

Kontrollen med slik skal målrettes, og straffen for at sælge ulovligt indført slik skal skærpes, lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen.

Hvornår har du sidst købt billigt vej-selv-slik?

Det billige og illegalt indførte slik er et stigende problem. Det viser en ny undersøgelse, som SKAT netop har offentliggjort. De store mængder af slik og chokolader, der finder vej ind i landet udenom skattevæsnet, løber op i millioner. Samtidig bliver der også flere forretninger, som sælger det ulovligt importerede slik.

Hvert år bliver statskassen snydt for 40 mio. kr, fordi afgiftspligtig slik og chokolade importeres uden myndighedernes vidende. Det viser en undersøgelse lavet af SKAT under den tidligere skatteminister Benny Engelbrecht.

Læs også: Slikfusk for millioner

Ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) er der derfor behov for handling på området:

- Når flere og flere vælger at bryde loven, snyder de ikke bare statskassen. De snyder også alle de virksomheder, der spiller efter reglerne. Undersøgelsens konklusioner flugter med de bekymringer, som branchen har udtrykt over for mig som skatteminister. Derfor vil jeg godt understrege, at jeg er klar til at handle, så vi får dæmmet op for problemet, siger skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

Karsten Lauritzen agter nu at  indkalde Folketingets partier til at drøfte, hvilke muligheder der er for at komme den ulovlige handel og afgiftssnyd med slik til livs.

Bedre kontrol og hårdere bødestraffe

SKAT vil på baggrund af den senste undersøgelse af det uloglige slik målrette kontrollen yderligere i 2016, så man i højere grad går efter svindlerne.

Samtidig ønsker skatteministeren at skærpe straf- og sanktionsniveauet.  Blandt andet skal der være højere bøder for illegal handel og indførsel af chokolade- og sukkervarer.

- SKAT skal selvfølgelig være til stede i butikkerne og gennemføre kontrol. Men vi kommer ikke til at kontrollere alle forretninger, der sælger slik, dag og nat. Det er ikke den vej, vi skal. Derfor skal vi også se på, om vi kan øge bøderne for dem, der snyder. Der skal sendes et klart signal om, at hvis man vælger at snyde, ja så falder hammeren altså, siger Karsten Lauritzen.

Læs også: Chokolade-lager i Køge fyldt med muselort

 

Hver år handles der ulovligt slik for millioner i Hovedstadsområdet. I Valby fandt fødevaremyndighederne et ulovligt og uhygiejnisk sliklager. Du kan se mere i indslaget her. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik