I kø hos skattefar. Foto: TV 2 Lorry / SKAT

Skatte-opgørelse: Så meget burde du få tilbage

Du kan allerede nu tjekke, om du får penge tilbage tilbage i skat. Køen er lang - så tag et kig på statistikken og se, om din opgørelse burde tilsmile dig.

3,3 millioner borgere har regnet forkert forud for årets skatteopgørelse. 

Men de 3,3 millioner borgere er den heldige andel, der den 7. april får penge tilbage i skat.

- I år udbetaler vi over 17,7 milliarder kr. Det svarer i gennemsnit til 5.393 kr. til hver af de 3,3 millioner borgere, der har betalt for meget i skat i løbet af året. Selv om det er dejligt at få penge tilbage, så er det jo udtryk for, at man har betalt for meget i skat i løbet af året. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at ens forskudsopgørelse stemmer, siger underdirektør i SKAT, Richard Hanlov på skat.dk.

Om end skatteprocenten i løbet af året har været for høj, vil de fleste, der får penge tilbage, nok ånde lettet op. Orker du ikke køen på SKATs hjemmeside, eller sidder du neglebidende og venter, så kan du danne dig et lille overblik over, hvor meget du, ifølge gennemsnittet, burde få tilbage.

Tallet er beregnet ud fra, hvor meget din kommune samlet set fik tilbage i 2015 og er herefter fordelt ligeligt på kommunens indbyggere:

Så meget fik du (i gennemsnit) tilbage i 2015:

  • Gentofte: 9.227 kroner
  • Rudersdal: 9.181 kroner
  • Hørsholm: 8.258 kroner
  • Lyngby-Taarbæk: 6.950 kroner
  • Hillerød: 6.934 kroner
  • Dragør: 6.865 kroner
  • Furesø: 6.194 kroner
  • Frederiksberg: 6.140 kroner
  • Allerød: 6.108 kroner
  • Solrød: 6.092 kroner
  • Lejre: 6.071 kroner
  • Glostrup: 5.958 kroner
  • Helsingør: 5.899 kroner
  • Egedal: 5.889 kroner
  • Fredensborg: 5.830 kroner
  • Roskilde: 5.754 kroner
  • Greve: 5.630 kroner
  • Gribskov: 5.568 kroner
  • Stevns: 5.463 kroner
  • Frederikssund: 5.407 kroner
  • København: 5.396 kroner
  • Sorø: 5.380 kroner
  • Vallensbæk: 5.368 kroner
  • Tårnby: 5.271 kroner
  • Hvidovre: 5.258 kroner
  • Køge: 5.251 kroner
  • Halsnæs: 5.223 kroner
  • Gladsaxe: 5.168 kroner
  • Rødovre: 5.107 kroner
  • Ballerup: 5.043 kroner
  • Høje-Taastrup: 4.968 kroner
  • Herlev: 4.735 kroner
  • Brøndby: 4.542 kroner
  • Ishøj: 4.497 kroner
  • Albertslund: 4.404 kroner
Kilde: SKAT