Skater-paradis på Køge Havn

Nyt gademiljø på vej til kommunens skatere. Foran ungekulturhuset Tapperiet skal der bygges nye ramper.

Det bliver med streetfaciliteter for store og små, samt med god plads til at udfolde sig både fysisk og kreativt, når der efter planen skal etableres nye skatebaner ved ungekulturhuset Tapperiet.

Derfor tøvede Køge Byråd byrådet da heller ikke, da man forleden gav en anlægsbevilling på 450.000 kroner til de indledende undersøgelser og teknisk rådgivning på projektet, som går under arbejdstitlen »Gule Plads.«

For Socialdemokraternes Erik Swiatek, medlem af Kultur- og Idrætsudvalget, er det også meget vigtigt at kunne tilbyde et attraktivt miljø til de unge, som med hans ord har »krudt i røven.«

"Det kan lyde som mange penge, men jeg synes, at det er et spændende projekt, der taler til hele det ungdomssegment, som man ikke når gennem det traditionelle foreningsliv. Et segment, som er meget aktive i byrummet og som har stor bevægelsestrang. Og så skal vi huske på, at Realdania netop i Køge Kyst-samarbejdet lagde stor vægt på vigtigheden af gode kultur- og idrætstilbud", siger Erik Swiatek til Dagbladet Køge


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik