Skat klar til at give dagbøder

Skattemyndighederne i Nordsjælland skærper nu kursen over for de selvstændige erhvervsdrivende, som undlader at indsende enten selvangivelse eller momsregnskab. De vil i nogle tilfælde blive mødt med dagbøder.

- Vi har nu
mulighed for at give dagbøder på både skatte- og momsområdet, og
det har vi tænkt os at prøve af i en række sager, hvor der er
tale om restancer på over 100.000 kroner og både manglende
selvangivelse og manglende momsregnskab, forklarer fuldmægtig i
Skat Fredensborg, Lisbeth Hansen.En søgning i Skats egne
registre fra sidste år viser, at 820 sager opfylde disse tre
krav, og Lisbeth Hansen forventer, at niveauet vil være det
samme i år, når fristen for at indsende selvangivelser udløber
den 1. juli. - I nogle af disse sager er et telefonopkald nok,
andre tager vi på uanmeldt kontrolbesøg hos, og endelige vil vi
true med dagbøder i en række sager, siger Lisbeth Hansen, der er
projektleder på denne indsats hos Skat Fredensborg.Hun skønner,
at dagbøder bliver nødvendige i 40 procent af sagerne. Den
typiske bøde - alt efter restancens størrelse - vil i første
omgang være 1000 kroner pr. dag i 10 dage, som efterfølgende kan
forlænges til 40 dage. Skat kan også vælge at lade en revisor
udarbejde det manglende regnskab. - Men før vi gør det, skal vi
være sikre på, at virksomheden har likviditet og kan betale
udgiften, for ellers hænger regningen på skatteyderne, og den
kan hurtigt løbe op i 20.000-30.000 kroner, fortæller Lisbeth
Hansen.I sidste ende giver lovgivningen også mulighed for, at
Skat kan fratage virksomheden sin registrering. Uregistreret
virksomhed kan straffes med bøde eller fængsel i op til
halvandet år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik