SKAT ikke i tvivl: Esport er en sport!

Debatten vokser og vokser, men nu melder en ny spiller sig på banen i esport-diskussionen. Ifølge SKAT er esport nu en officiel sport.

I februar blev Counter Strike holdet Astralis som de første danske esportsudøvere nogensinde inviteret på rådhuspandekager på Københavns Rådhus.

Med invitationen til rådhuspandekager blev de fem drenge, der til dagligt træner i topmoderne træningslokaler på Sydhavnen, officielt anerkendt i København som esportsudøvere, selvom mange stadig ikke mener, at computer spil kan kaldes for sport.

quote Efter en samlet vurdering fandt Skatterådet, at spørger som professionel esportsudøver udøvede tilstrækkelig udfoldelse til, at betingelsen om fysisk udfoldelse var opfyldt.

Skatterådet

Men nu melder en ny spiller sig på banen i debatten om, hvorvidt esport kan betegnes som en sport - og trumfer en tidligere beslutning fra DIF.

Denne gang er det ikke en kommunal indstans, der skal gøre tilværelsen nemmere for Astralis, der ligger nummer 1 på Counter Strike verdensranglisten eller det FC København-ejede hold Team North, men derimod en landsdækkende indstans.

SKAT har tirsdag givet esport et gevaldigt skulderklap ved at give et bindende svar til en unavngiven professionel esportsudøver, der siger, at udøveren kan oprette en sportspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 B.

Udmeldingen fra skat kommer efter et spørgsmål til Skatterådet om, hvorvigt en esportsudævere kan sætte deres indkomst fra computerspilsbranchen ind på en såkaldt sportspension, som findes blandt udøvere af mere klassiske sportsformer.

En sportspension er en pensionsopsparing, som man allerede kan få udbetalt efter endt professionel sportskarriere, og Skatterådet er øverste myndighed på området. Svaret på, hvorvidt en esportsudøver kunne sætte penge på en sportspension, var klart og tydeligt:

quote Endvidere fandt Skatterådet, at bestemmelsens øvrige betingelser om væsentligt konkurrenceelement og færdigheder i det konkrete tilfælde måtte anses for opfyldt.

Skatterådet

- Efter en samlet vurdering fandt Skatterådet, at spørger som professionel esportsudøver udøvede tilstrækkelig udfoldelse til, at betingelsen om fysisk udfoldelse var opfyldt. Endvidere fandt Skatterådet, at bestemmelsens øvrige betingelser om væsentligt konkurrenceelement og færdigheder i det konkrete tilfælde måtte anses for opfyldt, skriver de.

På torsdag er der konference i eSportsbrancen i forbindelse med Copenhagen Games, der afholdes i Øksnehallen. Her vil både Dansk Idrætsforbund, DIF, og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, deltage, og dagens beslutning må formodes at styrke selvopfattelsen hos eSport Danmark.

Også Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen vil deltage på torsdag. Det var også ham, der anerkendte Astralis' sejr i det uofficielle verdensmesterskab i Counter Strike spillet CS:GO, og inviterede Astralis på rådhuspandekager tilbage i februar måned.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik