Skal du til Folkemøde på Bornholm i år?

Vil du med til demokratiets Roskilde Festival?

For femte år i træk inviterer Bornholm til Folkemøde i juni, og TV 2 Lorry er med! Hver dag fra d. 11.-15. juni sender vi live fra Allinge på vores egen kanal - i samarbejde med TV2 Regionerne i Nord, Midtvest, Syd, Fyn, Øst og på Bornholm.

Værter på programmet er Søren Vesterby fra TV2 Syd og Nanna Holst fra TV2 Lorry, og vi kommer til at sende fra både Cirkuspladsen og havnen i Allinge.

Folkemødet er blevet kaldt demokratiets Roskilde Festival og er på fem år blevet et kæmpe tilløbsstykke. Sidste år myldrede 80.000 mennesker rundt mellem hinanden, og man kan ikke undgå at møde politikere, organisationer, virksomheder, ministre, kendisser og et utal af helt almindelige danskere med åbent sind og lyst til at få udvidet horisonten.

Og så kommer spørgsmålet fra overskriften:

Skal DU også til Folkemøde på Bornholm til juni - og har du en klar mission derovre? Så skriv til os om dig - og det, du skal opnå. Husk at sende dine kontaktdata. Så kan det være dig, vi følger i et af TV2 Regionernes daglige liveprogrammer fra klippeøen!

Du kan skrive til os på TV2 Lorrys facebookside - eller send en mail direkte til Nanna Holst på naho@tv2lorry.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik