Skal du med? Banedanmark inviterer på tunnelvandring

En 690 meter lang jernbanetunnel i Valby er nu ved at være helt færdig. Torsdag eftermiddag kan du komme ned og se den.

Hvis man ikke lider af klaustrofobi, ikke er bange for tunneller og halvmørke, så er det formentlig lidt af en oplevelse, man kan få, når Banedanmark på torsdag byder indenfor i den 690 meter lange tunnel i Valby, der bliver en del af den kommende jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted.

Det sker torsdag den 11. maj fra klokken 17 til 19, og folk, der skal med på turen, bliver sendt ind i tunnelen i hold, fordi det kun kan lade sig gøre at gå på det relativt smalle nødfortorv, der løber langs sporene i dybet.

-Vi giver vores naboer en enestående mulighed for at komme ned og gå en tur i tunnellen, der ellers er lukket for offentligheden. Det er en oplagt lejlighed for os til at takke vores naboer for den tålmodighed, der er udvist, mens det omfattende arbejde har stået på", hedder det i en pressemeddelelse fra Banedanmarks tunnelchef Martin Ipsen.

Tunnellen fylder et område på 70.000 kvadratmeter. Og når projektet er færdigt, skal der skabes park oven på den. Dermed får hele Kulbanekvarteret i Valby et nyt og attraktivt grønt område. det skal Områdefornyelsen Kulbanekvarteret udvikle sammen med stedets beboere.

Tunnellen føres efter Kulbaneområdet vidree i det, der hedder åbne banetrug - og så Hvidovretunnellen (Den kan ses 16.30 til  kl. 18.30 torsdag d. 8. juni 2017.).

De tre anlæg er til sammen ikke et byggeri i småtteri-afdelingen.

Byggeriet i tal

31.000 kvadratmeter spuns
3.400 jordankre
22.000 kvadratmeter sekantpælevægge
90 reinfiltrationsboringer (som sænker grundvand)
90 pumpeboringer
450.000 tons jord er flyttet
36.000 kubikmeter beton til støbning af vægge, kanter og bund
1000 elementer til tunneldæk
5000 tons armering

Ved torsdagens rrangement vil der være åbningstaler ved Københavns Kommunes Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell, Banedanmarks projektdirektør Jette Aagaard samt afdelingsdirektør hos Per Aarsleff A/S Carsten Lund.

Mødested er ved afsætningspladsen på Kulbanevej 4, mellem CSC og Hornemanns Vænge. Herfra går man ca. 200 m. til tunnelnedgangen. Opgang er i Vigerslev Parken. Selve vandringen er på ca. 800 m.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik