Skæbnetime for danske kystfiksere

I 2007 var der otte erhvervsfiskere i Helsingørs Nordhavn. I dag er Søren Jacobsen den eneste fuldtidsfiskeskipper tilbage i havnen. Og snart kan det være helt slut for de mindre kystfiskere, mener han.

- Hvis man vil bevare kystfiskeriet, som er et skånsomt og bæredygtigt fiskeri, så er det nu man skal stramme op på, hvem der må kalde sig kystfiskere. Ellers vil udviklingen i dansk fiskeri mod færre og større fartøjer fortsætte, siger Søren Jacobsen til Frederiksborg Amts Avis.

Her i efteråret udløber den såkaldte kystfiskerordning, der giver ekstra fisk at fange til de både under 17 meter, der tilmelder sig ordningen.

Egentlig skulle syv mand i et såkaldt kystfiskerudvalg evaluere ordningen og komme med anbefalinger. Et flertal i udvalget anbefaler, at ordningen fortsætter uændret, men Søren Jacobsen og to andre udgør et mindretal i udvalget, som vil have politikerne til at stramme mere op på reglerne.

- Man bør følge EU's definition på hvad en kystfisker er. Nemlig et fartøj på under 12 meter. Og så bør kun både, hvor 80 procent af fangstrejserne er under 24 timer, kunne være med, siger Søren Jacobsen til Frederiksborg Amts Avis.

I dag gælder kystfiskerordningen skibe op til 17 meter, og 80 procent af fangstrejserne skal være under tre dage.

Søren Jacobsen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik