Skadet Kusk misser pokalbrag mod Brøndby onsdag

Når DBU Pokal-kampen mellem Brøndby IF og FC København spilles på onsdag, bliver det uden FCKs Kasper Kusk. Solbakken varsler flere ændringer i startopstillingen.

Da FC København og Brøndby IF tørnede ud mod hinanden i søndagens kamp, trak FCK det længste strå og vandt kampen 2-0. 

Men kampen blev ikke afviklet uden blod, sved og tårer. Ærkerivalerne kæmpede bravt, og det resulterede blandet andet i en skade hos FCKs kantspiller Kasper Kusk.

Dermed går Kusk glip af de møste to kampe, hvilket er pokalsemifinalen mod Brøndby på onsdag samt weekendens opgør mod Viborg.

Foruden Kusker også angriberen Federico Santander og kantspilleren Youssef Toutouh tvivlsomme til nsdagens kamp mod Brøndby, fortæller FCk-træneren Ståle Solbakken til Ritzau.

- Hvis vi starter med skaderne, så gik Kasper Kusk ud, og han kommer ikke i kamp i de to kommende kampe mod Brøndby og Viborg, mens Federico og Youssef fik lidt problemer undervejs i kampen. De kommende 24 timer vil vise, om de når at blive klar til kampen onsdag, siger Solbakken til klubbens hjemmeside.

Det første semifinaleopgør mellem københavnerklubberne endte 1-1 i Parken.

 - Vi ved, det bliver en tæt kamp og sikkert med få chancer, der meget vel kan blive afgjort på en dødbold. Det er en anden bane og andre forhold, vi skal spille under, og det skal vi være parate til, siger Solbakken og fortsætter:

- Derfor skal vi være mere effektive i det offensive, end vi har været. Men vi kommer med en stor tro og vilje til at nå finalen igen.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik