Skadestuer skal lukke i nattetimerne

Dagene - eller rettere nætterne - er talte for skadestuerne på nærhospitalerne i Helsingør, Frederikssund, Frederiksberg, Amager, Gentofte og Glostrup, skriver Frederiksborg Amts Avis, onsdag.

I stedet skal borgerne i Region Hovedstaden vænne sig til, at mellem klokken 22 og klokken 7 er kun de fire akutmodtagelser på regionens akuthospitaler - i Nordsjælland altså Hillerød - åbne. Det blev resultatet, efter at regionsrådet for Hovedstaden i aftes vedtog en hospitals- og psykiatriplan, der skal gælde frem til 2020.  På de fire akuthospitaler i Hillerød, Hvidovre, Herlev og på Bispebjerg vil akutte patienter hurtigere end på de mindre hospitaler kunne få den rigtige udredning og behandling, fordi ekspertisen vil være samlet her. Til gengæld får borgerne i udkantsområderne længere vej til behandling.  - Vi har satset på at få den bedste kvalitet i behandlingen, men vi også bliver nødt til at tage hånd om  den utryghed, som beslutningen vil skabe, sagde Flemming Pless (SF) under behandlingen, hvor processen blev kritiseret kraftigt af Konservative og DF, de to eneste partier, der stemte imod hospitalsplanen. - Natlukningen har ikke været ude i høring sammen med hospitalsplanen. Beslutningen er truffet her i dag før mødet. Man har ført samtlige høringsparter bag lyset i denne sag. Ingen kommuner har haft lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Det er dybt betænkeligt, mener Kenneth Kristensen Berth (DF).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik