Cellerne, der skal oprenses for radioaktivt affald, er svære at komme til på grund af sjusket lukning i 1990'erne. Foto: Claus Bech / Scanpix

Sjusk med lukning af Risø koster 22 millioner ekstra

Rydningen af Risøs radioaktive affald er mere besværlig end ventet. Derfor har Dansk Dekommisionering bedt Folketinget om 22 millioner kroner ekstra.

Fra 1960'erne og frem til 1984 var der heftig aktivitet i det tidligere Forsøgsanlæg Risø.

Her testede man nukleare energiløsninger i tre forskningsreaktorer, der er de eneste kernereaktorer, der nogensinde har været i drift i Danmark.

I 1984 udgik kernekraft definitivt i planlægningen af den danske energiplanlægning, men den sidste forsøgsreaktor, DR3, har været i drift indtil år 2000, hvor det blev besluttet at nedlægge og nedrive reaktoren.

Siden har Dansk Dekommisionering været i gang med at nedrive reaktoren og fjerne det nukleare affald fra halvøen i Roskilde Fjord.

Det arbejde indbefatter også anlæggene Hot Cells, der oprindleigt blev bygget og brugt til undersøgelser af bestrålet uranbrændsel fra reaktorerne samt håndtering af andre stærkt radioaktive emner, skriver Ingeniøren tirsdag.

Højere pris end ventet

Men prisen for at rydde de gamle anlæg for radioaktivt materiale er højere end forventet. Derfor har Dansk Dekommissionering nu bedt Folketinget om 22 millioner kroner mere til at rense anlæggene.

Det skyldes, at nedlukningen i 1990'erne er sket hurtigt og sjusket uden tanke for, at bygningen en dag skulle renses for det giftige affald.

Så den første grovrensning, som vi kalder det, skal foretages fjernbetjent, og der har vi skulle udvikle metoder og værktøjer til at gøre det

Ole Kastbjerg Nielsen, direktør i Dansk Dekommissionering

- Tilbage i 1993 fjernede man de arme, som er brugt til at styre flere værktøjer inde i cellerne. Man koblede også lyset af, siger Ole Kastbjerg Nielsen, der er direktør i Dansk Dekommissionering, til TV 2 Lorry, og fortsætter:

- Samtidig har vi en række celler, som er så radioaktive, at man ikke kan gå ind i dem. Så den første grovrensning, som vi kalder det, skal foretages fjernbetjent, og der har vi skulle udvikle metoder og værktøjer til at gøre det.

Derfor er det svært at få adgang til de mange små rum, hvor det højradioaktive affald befinder sig.

Genopfinder manglende udstyr

- Vi er ved at udvikle nogle arme, som vi kan skubbe ind igennem de huller, der er til hver celle. De kan dels fremføre noget blæsemiddel men har også nogle støvsugerarme, som skal kunne støvsuge det radioaktive materiale op, siger direktøren.

Nu er firmaet ved at bygge en celle, hvor de kan afprøve den nye teknologi, som skal rense cellerne. Men det kunne man have sluppet for, hvis nogen ved den hurtige nedlukning havde tænkt på, at anlægget en dag skulle ryddes for det radioaktive materiale.

Jeg vil ikke sige, at der sjusk. Men man tænkte nok ikke så langt dengang

Ole Kastbjerg Nielsen, direktør i Dansk Dekommissionering

- Jeg vil ikke sige, at der sjusk. Men man tænkte nok ikke så langt, dengang man lavede den delvise dekommissionering og fjernede armene, siger Ole Kastbjerg Nielsen til TV 2 Lorry.

På trods af, at ekstraudgiften beløber sig til 22 millioner kroner, forventer Dansk Dekommissionering, at de holder sig indenfor det samlede budget på en milliard kroner, det koster, at oprense radioaktivt materiale på Risø.

Arbejdet med den radioaktive rensning forventes at være færdigt i 2023.