Sjællandske kommuner holder igen

Ganske få kommuner på Midt- og Østsjælland er parate til at bestille håndværkere til ekstra anlægsopgaver, selv om regeringen og Kommunernes Landsforening har lavet en aftale om, at kommunerne må bruge flere penge på at investere i forbedringer, som borgerne kan mærke.

Eksempelvis i form af
nybyggeri eller forbedringer af kommunale bygninger, skriver
DAGBLADET Køge. I Køge nævner borgmester Marie Stærke (S) en
bordtennishal ved stadion som et projekt på ønskelisten, men hun
sætter også en tyk streg under, at kommunekassen skal kunne bære
det. Og det er ikke sikkert, at den kan det.Næstformanden for
kommunerne i Region Sjælland, borgmester Henrik Holmer (S),
Vordingborg, forstår så udmærket, at aftalen om at hæve
kommunernes anlægsloft ikke fører ret meget håndværkerarbejde
med sig.
- Det er en rigtig god aftale for de kommuner, der har penge,
men der er jo ikke tale om, at vi får penge. Vi får lov til at
bruge vores egne penge, som vi kun har i begrænset omfang. Det
er den kommunale virkelighed for størstedelen af de sjællandske
kommuner, siger Henrik Holmer.
Aftalen mellem KL og regeringen giver imidlertid også
kommunerne mulighed for at låne sig frem.
- Ja, det tror jeg også, at nogle af kommunerne vil gøre.
Problemet er bare, at når vi låner penge, skal de også betales
tilbage, og det går ud over de penge, vi har til driften, siger
kommune-næstformanden.
Det forhindrer dog ikke Stevns Kommune i at søge lånepuljen i
Velfærdsministeriet om penge i forbindelse med opførelse af en
integreret børneinstitution til cirka 20 millioner kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik