Sjællandske fjorde får topplacering: Har 35 forskellige fiskearter

Roskilde Fjord og Isefjord er de fjorde i Danmark, der har næstflest fiskearter, viser en ny rapport.

DTU Aqua har traditionen tro samlet data fra 22 kystnære fiskeområder i hele Danmark.

De mange data udmønter sig i en såkaldte nøglefiskerrapport, der udkommer hvert tredje år.

Her fremgår det af den seneste rapport, at to sjællandske fjorde er med helt i top, når det gælder mangfoldigheden af fiskearter.

Det skriver Dagbladet Roskilde

DTU Aqua har nemlig opgjort, at der er fundet hele 35 forskellige fiskearter i Roskilde Fjord og Isefjord - og så er forskerne bag endda helt sikre på, at der findes endnu flere.

- Det her er jo kun dem, vi har kunnet fange i garn og ruse. Vi ved fra observationer fra fiskere og dødfundne fisk, at også sjældne arter som sværdfisk, klumpfisk og tun er observeret i fjorden, siger Mads Christoffersen, der er medforfatter på rapporten, til Dagbladet Roskilde.

Ifølge ham er der to årsager til, at netop de to fjorde er særligt artsrige. 

- Roskilde Fjord og Isefjord er i relativt god stand sammenlignet med vores andre fjorde. Var alle vores fjorde som dem, så var vi som land godt hjulpet, siger Mads Christoffersen til dagbladet.

Desuden er vandet i fjorde brakvand, og derfor kan der også leve ferskvandsfisk.

På førstepladsen i rapporten finder man området Nordlige Kattegat og Læsø. Her har man fanget hele 42 forskellige fiskearter. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

den lille havfrue

Chefredaktør dømmes for at dæmonisere Den Lille Havfrue

Nicolai 2 pix

galleryNicolai med Tourettes fik tæv på gaden: "Jeg vil ALDRIG gemme mig væk"

luftfoto af københavn

Trods udflytning: Hovedstaden har flere statslige arbejdspladser

20201121-123911-L-1920x1278we

playTraktor-demonstration risikerer at blive supersprederevent, siger eksperter

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere